Afhængig

Hvordan har du haft det? hvisker han. Rædselsfuldt. Det har føltes som den længste tid i mit liv, siger Liva, mens minderne tynger hendes sind. Også i vores, men det ved du sikkert allerede. Ja, noget af det ved jeg, siger Liva tungt. Jeg er utrolig ked af at høre, at det gik, som det gjorde, men jeg følte ikke, jeg havde noget valg. Der er ingen, der bebrejder dig noget, det må du ikke tro, forvisser Max. Det er ikke svært at forstå, hvorfor du gjorde det. Specielt ikke, når Jake lever det liv, han gør. Han har sine dæmoner at slås med. Har levet det her liv så længe, at han har mistet meget til dem. Men det lader til, at du er den, der kan hjælpe ham med at tøjle dem, og forstå, at livet har mange gode ting at byde på. Jeg er ikke helt sikker på, jeg forstår, hvad du mener? siger Liva og ser undrende på Max. Noget af det jo, men resten forstår jeg ikke. Jeg tror, at det er bedre, du snakker med ham om det, siger Max og ser kortvarigt på Jake, der er dybt koncentreret i sit guitarspil inde i studiet. Han har godt af at tale om de ting, der plager ham, og hvad det gør ved ham. Men det, jeg kan sige, er, at når man har været i den her branche i mange år, som Jake har, kan det ødelægge et menneske på mange måder. Der er mange fristelser og tilbud, der kan være svære at stå imod, hvis man ikke har troen på sig selv.