Afrikas dronning

Af: C. S. Forester
98,75 kr
Udsolgt
ISBN
9788771740769
Vi er i Afrikas hjerte, på Congofloden – midt under Første Verdenskrig. Den besynderlige, engelske kvinde Rose Sayer og hendes bror Samuel, som er missionær, har viet deres liv til at afhjælpe nøden og ukristeligheden blandt de indfødte. Men andre farer end nød og underernæring truer. Søskende-parret befinder sig midt i junglen, da broderen pludselig dør – og Rose står midt i urskoven uden mulighed for at komme derfra.

Jo, forresten – én mand kan hjælpe hende. Den bramfri og fordrukne even-tyrer Charlie Allnutt er ikke et af Guds bedste børn. Lige pt. sejler han sprængstof til minerne i Belgisk Congo, og fragten foretager han ombord på sin gamle, næsten udtjente motorbåd ”Afrikas dronning”.

Charlie må træde til for at hjælpe den unge Rose ud af junglen. Samtidig terroriserer et tysk krigsskib de afrikanske søer og truer den sårbare balance i kolonitidens Afrika. Nu kommer Rose på den overmodige idé, at hun vil sprænge det tyske krigsskib ”Königen Louise” i luften … For til hvad hjælp er sprængstof, hvis man ikke som en god englænderinde forsøger at vende krigslykken?


Afrikas dronning blev ubestridt C.S. Foresters kendteste værk. Cecil Scott Forester var et forfatterpseudonym for Cecil Louis Troughton Smith (1899-1966), britisk forfatter og læge. Forester var selv et produkt af kolonitidens britiske imperium – han blev født i Kairo i Egypten, hvor hans far var udstationeret som underviser, og boede i Egypten de første tre år af sit liv, hvorefter hans mor flyttede tilbage til England med sønnen.

Romanen er fra 1935 og blev i 1951 omsat til det store lærred i en ikonografisk filmatisering af stjerneinstruktøren John Huston med det suveræne skuespillerpar Katharine Hepburn og Humphrey Bogart i de bærende hoved-roller. Filmen har i den grad bidraget til romanens udødelighed – og Bogart modtog sit liv eneste Oscar-statuette for sin rolle som Charlie.

Specifikationer
Forfatter C. S. Forester
Forlag Rosenkilde
Indbinding Hæftet
Varegruppe Skønlitteratur
Ekspedition DAF
Udgivelsesdato 14. okt. 2015
Sideantal 0
Bredde 0
Højde 0
Dybde 0
Vægt 0
Første udgave 2015
Oplagsdato 14. okt. 2015
Oplag 1
Udgave 1
ISBN-13 9788771740769
ISBN-10 8771740767
EAN 9788771740769
Sprog dan
Orignalsprog eng
Oversætter Cai Schaffalizky de Muckadell
Omslagsgrafiker Silvana Nikolic
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.