Al nydelse hæmmer
Syv år er der gået siden ny-klassikeren Hvad
synes du om dansk litteratur? – Nikolaj Zeuthens tegneseriedebut på After Hand
Comics, der skabte furore i tegneseriemiljøet da den vandt præmie fra Statens
Kunstråd. I Al nydelse hæmmer er den halsbrækkende
og naive tegnestil intakt, men nu i et stramt stribeformat frem for de længere
historier i den forrige udgivelse. Der er tale om små forløb med tre ruder,
nogle gange bare en enkelt tegning. Der tales om ånd, meningsløshed,
sammenhængskraft og manglen på samme, religiøsitet og futuristiske parmiddage.
Tegneserien rummer flere forrygende små-serier i sig, om den evigt fejlende
Gregers, en serie retoriske øvelser med ”Tre biller” og selvhjælpskarakteren i ”Poul
Thich iagttager”. Med andre ord nok en omgang udødelige klassikere fra
skandaletegneren Nikolaj Zeuthen.
Medforfatter på bogen er Jakob Millung som Zeuthen også arbejder sammen med i
orkesteret Skammens vogn.
Schadebøgerne er en serie af håndtrykte kvalitetsbøger, der bliver trykt på Krabbesholms Riso-trykkeri. Bøgerne udgives i samarbejde med forskellige forlag, indtil videre: Gladiator, Gyldendal, Basilisk og nu Antipyrine. Det er elever fra litteratur og grafisk design på Krabbesholms Højskole, der står for bøgernes tilrettelæggelse i samarbejde med en professionel grafiker. Der er tale om bøger, der altid har en visuel side og som ofte ligger i spændingsfeltet mellem litteratur og billedkunst, hvilket også afspejles i Krabbesholms litteraturpris, Schadeprisen. Schadeserien tager navn efter den danske digter Jens August Schade, der blev født i Skive, hvor Krabbesholm Højskole ligger.
I Schadeserien er tidligere udkommet bl.a.:
Lone Aburas: ”Det er et jeg, der taler (regnskabets time)”, Gyldendal 2017
Ola Julén: ”Orissa”, Basilisk 2017
Forfatter | Nikolaj Zeuthen & Jakob Millung [medforfatter] |
---|---|
Forlag | Krabbesholm & Antipyrine |
Indbinding | Hæftet |
Varegruppe | Tegneserier |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 1. dec. 2017 |
Sideantal | 160 |
Bredde | 190 |
Højde | 280 |
Dybde | 12 |
Vægt | 485 |
Første udgave | 2017 |
Oplagsdato | 1. dec. 2017 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
Serie | Schadebøgerne |
ISBN-13 | 9788793108974 |
ISBN-10 | 8793108974 |
EAN | 9788793108974 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Omslagsgrafiker | Per Andersen i samarbejde med forfatteren, Celine Holm Bramsen, Cecilie Slemming, Mathias Bjerre Jürgensen – elever på Grafisk Design og Litteratur, Krabbesholm Højskole |
Illustreret i farver/sh | Nej |