Als og Sundeved

Af: Inge Adriansen og Torben Ulrik Nissen
298,75 kr
553
ISBN
9788793430198
Den sønderjyske madkultur har en særstilling blandt de regionale køkkener i Danmark på grund af grænselandets særlige historie og kulturmødet mellem dansk og tysk. På Als og Sundeved møder vi det bedste af de to kulturer, og her har god mad og store fester altid været med til at samle mennesker på trods af forskelle. 

Bogen handler om gastronomi og madkultur på Als og Sundeved og om de mennesker, der engagerer sig i at producere noget helt personligt og særligt.  

Den tegner et bredspektret, informativt og fængende portræt af lokale fødevareproducenter og restauranter samt den gode livsstil og høje kvalitet, man finder i dette område, når det gælder mad og smag. Fokus ligger på de gode råvarer og glæden ved at producere og bruge unikke kvalitetsprodukter. Desuden får økologisk produktion og bæredygtighed en del opmærksomhed i fin harmoni med Sønderborgs indsats som energi-rigtig kommune. 

Opskrifter på gode retter med egnens råvarer indgår som en naturlig del af fortællingerne fra denne frodige del af Danmark. Hertil kommer skildringer af lokale begivenheder og traditioner, hvori der indgår mad – fx romregattaen om foråret, ringriderfester i Sønderborg og på Als og Sundeved, naturskolernes kurser om spiselig natur samt kongejagt i Nørreskoven og fællesspisninger i landsbylaugene.  

Ligeledes vil der være madrelaterede præsentationer af de fire fyrsteslotte på Als og Sundeved: Sønderborg Slot og Christian 2.s fyrstelige måltider, Gråsten Slot med opdræt og salg af karper, Augustenborg Slot med NaturErhvervstyrelsen samt Nordborg Slot og middelaldermad. 

Forfatteren og fotografen kender Sønderborg, Als og Sundeved særdeles godt. De skildrer et spændende område præget af grænselandets særlige stemning, tone og livssyn. Gennem indlevende portrætter kommer de tæt på mange mennesker, følger deres arbejde og får indblik i deres glæde over at leve, hvor de gør.  

Om forfatterne
Inge Adriansen har som museumsinspektør på Sønderborg Slot gennem årtier været en markant person i den sønderjyske og danske museumsverden med formidlinger via udstillinger, foredrag, artikler og optræden på tv og i radio. Hun er forfatter til en række bøger, heraf flere kogebøger, senest Smag på Sønderjylland.  

Torben Ulrik Nissen har en lang karriere som fotograf bag sig og har rejst jorden rundt og set verden gennem sit kamera. Han er bl.a. fascineret af menneskers hverdagsliv, og hvordan man dyrker jorden og laver mad under vidt forskellige forhold. Han har bl.a. fotograferet til bogen Samsø – mad og mennesker fra 2016.
Specifikationer
Undertitel Mad og mennesker
Forfatter Inge Adriansen og Torben Ulrik Nissen
Forlag muusmann'forlag
Indbinding Hardback
Thema koder Generel madlavning og opskrifter, Mad og drikke osv.
Varegruppe Mad, vin, div.
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 9. okt. 2017
Sideantal 265
Bredde 224
Højde 288
Dybde 22
Vægt 1255
Første udgave 2017
Oplagsdato 11. dec. 2017
Oplag 2
Udgave 1
ISBN-13 9788793430198
ISBN-10 8793430191
EAN 9788793430198
Sprog dan
Orignalsprog dan
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.