Altmuligmanden
298,75 kr
På lager
ISBN
9788779737235
Aminatta Forna har med den kroatiske smertelige historie som baggrund skrevet en roman om efterkrig. Om konsekvenserne af krig – og om erindringer, der ikke lader sig udslette. Om en fortid, der ikke vil lægge sig til ro. En stor mosaik af hændelser og skæbnefortællinger. Historiens fortæller Duro Kolak bliver i sommeren 2007 hyret som altmuligmand af en britisk familie til at reparere deres nyanskaffede gamle hus lidt uden for den lille by Gost i Kroatien. Han har fra sin barndom et grundigt kendskab til området som jæger, og det er ikke kun dyr, han har skudt. Men huset har en fortid og en historie. Og det har altmuligmanden Duro også. Gennem hvert et belastet venskab og hvert eneste tilfældige møde med byens beboere – gennem sin beretning om sig selv, sin familiehistorie, sin barndom og sit voksne liv – afdækkes ikke alene hans egen fortid men de endnu glødende slagger efter en krig. En fortid som stadig er traumatisk levende i Kroatien og tilsyneladende uden ende. Aminatta Forna (f 1964) er britisk forfatter med baggrund i Sierra Leone, men opvokset og bosat i England. Sit store gennembrud fik hun i 2006 med The Devil that Danced on the Water – en beretning om hendes far, der i 1975 blev hængt i Sierra Leone i et magtopgør. På dansk er udkommet romanen Til minde om kærligheden, som i 2011 fik Commonwealth Prize for årets bedste bog på engelsk. Forna modtog i efteråret 2014 den store Windham–Campbell Literature Prize for Altmuligmanden.
Forfatter | Aminatta Forna |
---|---|
Forlag | Tiderne Skifter |
Indbinding | Hæftet |
Thema koder | Skønlitteratur: generelt |
Varegruppe | Skønlitteratur |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 17. apr. 2015 |
Sideantal | 288 |
Bredde | 159 |
Højde | 230 |
Dybde | 25 |
Vægt | 443 |
Første udgave | 2015 |
Oplagsdato | 17. apr. 2015 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
ISBN-13 | 9788779737235 |
ISBN-10 | 8779737234 |
EAN | 9788779737235 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | eng |
Oversætter | Vibeke Eskesen |
Illustreret i farver/sh | Nej |