Ama'rkanske godnathistorier

Af: Trine Jerichau Roslev og Boris Boll-Johansen
177,50 kr
På lager
ISBN
9788797036068
24 fortællinger fra og om Amager. 
Den populære bog – nu som paperback!

Den ene halvdel af bogen består af de rene røverhistorier, og den anden halvdel er udvalgte fortællinger fra Amagers spændende historie. 

"For hele familien", hed det i lektørudtalelsen, da bogen udkom første gang i 2017. 
"Ideen med at mixe de to fortælleformer er ret genial," lød anmeldelsen på Fortidsformidling.dk 

Fortællingerne kommer vekselvis, og man kan undervejs selv bestemme, om det er en fiktiv eller en faktuel historie, man ønsker at læse. Eller at få læst højt.  
Bogen er velegnet for børn fra ca. 6 år. 

Det markeres tydeligt ved hjælp af farverne på siderne hvilken type historie, der er tale om: gul for falsk, grøn for sand.  
Der er dermed lagt i ovnen til munter, interaktiv læsning. 

Forfatterne har bestræbt sig på at komme godt omkring på øen og i århundrederne. Fra Kløvermarken til Kongelunden, fra Dragør til Islands Brygge. Fra oldtiden til nutiden.

Bogen rummer masser af muntre farveillustrationer (de fleste lavet af Boris Boll-Johansen), hvortil kommer interessante og sjældne historiske Amager-fotos i sorthvid, der viser, hvordan øen engang så ud.  

Hvad de falske historier angår: 
Forfatter og tegner Boris Boll-Johansen lader en fiktiv figur, borgmesteren af Amager, opleve lidt af hvert på øen. Borgmesteren har tilsyneladende en finger med i spillet, da øen Prøvestenen dannes. Da Lufthavnen bliver til. Da Dragørborgerne har succes med at smide en drage på porten engang i middelalderen. Og meget andet.  
Man kender muligvis den gakkede tilgang til (lokal)historien fra Boll-Johansens bog- og podcast-serie: Sindssygt langt ude københavnske godnathistorier.  

Hvad de rigtige historier angår:  
Historiker Trine Jerichau Roslev beskæftiger sig i et ukompliceret, børnevenligt sprog med de mange spændende, dramatiske – men altså REELLE – historier, der har fundet sted på Amager. Fx dengang i 1658 da svenskerne fik tæsk på øen. Eller dengang Københavns toiletaffald blev lagret omkring Kløvermarken (og fødte udtrykket “Lorteøen”). Eller dengang dygtige hollandske bønder nærmest erobrede Store Magleby på Christian d. 2’s foranledning – og endte med at slå rødder så dybe, at deres spor stadig kan følges.  
Trine Jerichau Roslev har beskæftiget sig med historieformidling på populærhistoriske magasiner. 
Specifikationer
Forfatter Trine Jerichau Roslev og Boris Boll-Johansen
Forlag Klørkonge
Indbinding Paperback
Thema koder Skønlitteratur for børn og unge og sande fortællinger, Skønlitteratur for børn og unge: historiske fortællinger, Skønlitteratur for børn og unge: humor
Varegruppe Børnebøger
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 15. dec. 2018
Sideantal 158
Bredde 150
Højde 212
Dybde 4
Vægt 256
Første udgave 2017
Oplagsdato 16. dec. 2018
Oplag 0
Udgave 2
ISBN-13 9788797036068
ISBN-10 8797036064
EAN 9788797036068
Sprog dan
Orignalsprog dan
Artist Boris Boll-Johansen
Omslagsgrafiker Boris Boll-Johansen
Omslagsillustrator Boris Boll-Johansen
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.