Analyse af årsregnskabsmeddelelsers nyhedsværdi
Årsregnskabets indhold er i dag så omfattende, at det kan tage lang tid for investorer og interessenter at finde de nyttige informationer til beslutningstagning.
Det skyldes den stigende og mere detaljerede regulering, der blandt andet stammer fra den nye ÅRL fra 2002 og indførelsen af IASB’s regelsæt.
Undersøgelser viser, at investorer og interessenter derfor i stigende grad benytter sig af ikke-økonomisk information, som ikke er at finde i det finansielle årsregnskab, når de agerer i det finansielle marked. Informationerne hentes i stedet via de elektroniske nyhedskanaler, hvor der løbende strømmer viden til kapitalmarkedet.
Denne hovedopgave undersøger, om finansielle årsregnskaber stadig har nyhedsværdi og er relevante for aktieinvestorer, hvor relevans konkretiseres til, om årsregnskaberne indeholder ny information for aktiemarkedet.
Afhandlingen undersøger spørgsmålet empirisk vha. et såkaldt eventstudium, som undersøger aktiemarkedets forventninger til – og reaktioner på – offentliggørelser af årsregnskaber.
Ud over at give opdateret viden om et relevant emne er bogen velegnet til at give studerende indblik i, hvordan man foretager en empirisk, kapitalmarkedsbaseret undersøgelse.
Om forfatterne
Denne bog udgør Carsten Sønderby Jeppesen og Kasper Madsens hovedopgave på cand.merc.aud.-studiet ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Den blev bedømt til topkarakter.
Forlag | Thomson Reuters A/S |
---|---|
Indbinding | Hæftet |
Thema koder | Økonomistyring og bogføring |
Varegruppe | Økonomi |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 4. aug. 2011 |
Sideantal | 0 |
Bredde | 0 |
Højde | 0 |
Dybde | 0 |
Vægt | 0 |
Første udgave | 2011 |
Oplagsdato | 4. aug. 2011 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
ISBN-13 | 9788761930422 |
ISBN-10 | 8761930423 |
EAN | 9788761930422 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Illustreret i farver/sh | Nej |