Anarkisten og hans søn

En dramatisk roman om anarki og nedarvet skyld.
Da den unge mand Fredo gribes af den anarkistiske bevægelse, bliver hans første opgave at udføre et attentat mod landets politidirektør. Fredo bakker dog ud, og attentatet bliver udført uden ham og uden at der er nogen tilskadekommende. Noget tid efter dør Fredo og efterlader sig sin hustru og lille søn Beatus. Beatus vokser op under fyrstlig beskyttelse og ender også med at tjene fyrstinden på hendes slot. Men farens anarkistiske fortid indhenter Beatus og i et skæbnesvangert øjeblik mister han grebet om virkeligheden ...

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Carl Muusmann (1863-1936) var en dansk forfatter og journalist. Han blev født i Slesvig men flyttede i sin barndom til Roskilde og sidenhen til København. Carl Muusmann arbejde som journalist ved forskellige aviser og dagblade. Blandt andet kan nævnes Berlingske Tidende og Nationaltidende.

Han debuterede som forfatter med novellesamlingen "Forfløjne Pile" i 1887, der blev efterfulgt af en række romaner. Carl Muusmann blev særlig kendt for sine kriminalromaner, hvor han var noget af en pioner. Kriminalromanen "Fange no. 113" fra 1903 blev brugt som udgangspunkt for Carl Th. Dreyers stumfilm med samme navn, der havde premiere i 1917.

Carl Muusmann prøvede også kræfter med science fiction genren i "Nordpolens hemmelighed" fra 1908, der blev godt modtaget i sin samtid. I 1924 kunne Carl Muusmann også bryste sig af titlen som dramatiker, da Det Ny Teater opførte folkekomedien "De grønne Drenge", som han havde skrevet.

I 1933 oplevede Carl Muusmann den store anerkendelse at blive slået til Ridder af Dannebrog.