Andre folks penge

Af: Thomas Svaneborg og Niels Sandøe
200,00 kr
500
ISBN
9788740019506

Revideret udgave

ANDRE FOLKS PENGE er en fantastisk rejse med ejendomsspekulanter og pantebrevshandlere fra en ejendomsmesse i Cannes, gennem en stribe danske banker og via et nedslidt fynsk indkøbscenter helt ind i hjertet af København. Rejsen foregik på et tidspunkt, hvor de økonomiske tyngdelove var sat ud af kraft. Den blev betalt med andre folks penge og var med til at sende Danmark ud i en historisk økonomisk krise. For eksempel opbyggede en række spekulanter en pyramidespilslignende handel med ejendomme, som fik priserne til at stige til så luftige højder, at værdierne faldt sammen som en soufflé, da der ikke længere var penge nok til at finansiere vanviddet. 

Journalisterne Niels Sandøe og Thomas G. Svaneborg markerede med udgivelsen af Andre folks penge i 2013 femårsdagen for finanskrisens ankomst til Danmark med en kortlægning af krisen og en undersøgelse af, hvad der førte til en række bankers fald. 

Siden da har retsopgøret efter finanskrisen bevæget sig langsomt videre med en enkelt frikendelse, flere domme, tiltaler og sigtelser. Undervejs er mange nye informationer dukket op om en tid, hvor Danmark blev hevet ud i en unødvendig dyb og langvarig finanskrise. Derfor udkommer Andre folks penge nu i en revideret udgave, der afdækker den allerseneste udvikling i de mange komplekse sager. 

Vindere af prisen for undersøgende journalistik 2013 (FUJ Prisen) 

Vinder af Publicistprisen 2014 

Niels Sandøe er journalist i graverredaktionen hos Finans. Har været nomineret til Cavlingprisen fem gange, modtaget FUJ-prisen for fremragende undersøgende journalistik to gange og tildelt Publicistprisen sammen med Thomas G. Svaneborg. 

Thomas G. Svaneborg er journalist, tidligere reportagechef på Morgenavisen Jyllands-Postens erhvervsredaktion og i dag erhvervsanalytiker på DR Nyheder. Har været nomineret til Cavlingprisen seks gange og har to gange modtaget FUJ-prisen.

Specifikationer
Undertitel Historien om den danske finanskrise
Forfatter Thomas Svaneborg og Niels Sandøe
Forlag Jyllands-Postens Forlag
Indbinding Hardback
Thema koder Finans
Varegruppe Erhverv, div.
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 4. nov. 2014
Sideantal 480
Bredde 158
Højde 233
Dybde 43
Vægt 954
Første udgave 2013
Oplagsdato 4. nov. 2014
Oplag 1
Udgave 2
ISBN-13 9788740019506
ISBN-10 8740019500
EAN 9788740019506
Sprog dan
Orignalsprog dan
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.