Antichrista

Teenagepiger balancerer i al almindelighed på en knivsæg, når de bevæger sig ud i verden og skal finde deres egen identitet. Hovedpersonen Blanche i Antichrista gør det i særdeleshed, da hun trods sine 16 år aldrig har haft en veninde og nu befinder sig på universitetet i Bruxelles, hvor alle stort set er ældre end hende.

Antichrista er Amélie Nothombs tolvte roman siden hun udgav den første i 1992. Her møder vi to jævnaldrende, men meget forskellige teenagepiger. Den venneløse og bogelskende Blanche, der er datter af to skolelærere, og den blændende Christa alle flokkes om, og som taler åbent om sit liv og sin forarmede baggrund i en lille østlig belgisk by. En mærkværdig forbindelse opstår mellem de to, da Christa til Blanches store overraskelse opsøger hende på universitetet. En forbindelse som også inkluderer Blanches forældre, der er fulde af beundring for denne modige pige, som har besluttet sig for at hæve sig over sine kår, og som er deres egen datters diametrale modsætning.

Inden Blanche får set sig om eller protesteret, er det lykkedes Christa at overtage hendes hjem, hendes værelse og hendes seng. Til trods for at hun forsøger at gøre forældrene opmærksomme på, at de ikke længere ænser hende, hører de hende ikke. Christa er blevet til et monster i Blanches øjne, eller snarere en Antichrista, der på sin helt egen facon har gjort hende forældreløs og som finder nydelse i at påføre hende smerte og ydmygelse. I alle andres øjne, lader hun til at være bedårende.