Antoine de Saint-Exupéry og hans tankeverden
Pierre Hyllested har med denne bog udfyldt et hul i den danske bogverden, da det er første gang, der på dansk udgives en bog med det formål at udrede tanken i og hensigten med Antoine de Saint-Exupérys litterære produktion, samt i hans liv og gerning at finde baggrunden for og impulsen til hans tanker. Hyllesteds interesse for at forske i Saint-Exupéry stammer helt fra studieårene ved Københavns universitet, og det er et længe næret ønske at kunne lette forståelsen for Saint-Exupérys tankeverden for danske læsere. Sædvanligvis opfattes Saint-Exupéry i Danmark ikke som tænker, men som en meget populær og yndet forfatter til Den lille Prins, og til hans spændende og smukke – til dels selvbiografiske - bøger om hans karriere som pilot.
Lektor Pierre Hyllested er født i København i 1939 og er cand. phil. i fransk. Som opvokset i et fransktalende hjem, er han fuldstændigt tosproget. Han har undervist på Københavns universitet, Handelshøjskolen i København, Udenrigsministeriets Sprogskole samt de tre værns officersskoler med hovedarbejdssted på Frederiksberg Slot, der huser Hærens Officersskole. I fjorten år indgik han i skolens ledelse, hvor han havde ansvaret for al sprogundervisning. Ved sin afsked i 2006 blev Hyllested ansat som konsulent i militærfagligt fransk ved Institut for Sprog under Forvarsakademiets Fakultet for Strategi og Militære Operationer, hvor han siden har virket.
| Forfatter | Pierre Hyllested |
|---|---|
| Forlag | Greens Forlag |
| Indbinding | Hæftet |
| Thema koder | Biografier, sande fortællinger og ikkefiktiv prosa, Fransk, Litteraturhistorie og litteraturkritik |
| Varegruppe | Filosofi |
| Ekspedition | DBK |
| Udgivelsesdato | 15. feb. 2011 |
| Sideantal | 165 |
| Bredde | 171 |
| Højde | 244 |
| Dybde | 15 |
| Vægt | 373 |
| Første udgave | 2011 |
| Oplagsdato | 15. feb. 2011 |
| Oplag | 1 |
| Udgave | 1 |
| ISBN-13 | 9788792588036 |
| ISBN-10 | 8792588034 |
| EAN | 9788792588036 |
| Sprog | dan |
| Orignalsprog | dan |
| Illustreret i farver/sh | Nej |




