Anton Hansen

Anton Hansen (1891 - 1960) blev i mellemkrigstiden af mange betragtet som en af periodens betydeligste danske kunstnere, j af nogle endda som en af tidens store europæiske tegnere. Han var kendt i hele Skandinavien og i visse miljøer i Tyskland og Frankrig. Hans mørke tegninger med de kraftige kontraster, hans maleriske brug af det sorte kridt, hans indlevelse i industrikulturens univers og hans sociale indignation talte til mange mennesker.

Anton Hansen voksede op på Vesterbro i København i et fuldkommen kunstfremmed miljø, men allerede som stor dreng demonstrerede han et rigt tegnetalent, der skaffede ham adgang til Ekstra-Bladets spalter som kun 19-årig. Som en af de første skildrede han livet og samfundet set fra proletariatets synsvinkel., og han var med til at forny både dansk og norsk bladtegning ved sit eminente greb om den sort-hvide kontrast og sin beherskelse af tegningernes samspil med avisens tekstspalter.

Hans storhedstid faldt i årene efter Første Verdenskrig, hvor han i Norge blev knyttet til den revolutionære del af arbejderbevægelsen, og i det følgende årti, da han i Danmark sluttede sig til Social-Demokraten. Samtidig tegnede han til tidsskrifter for Clarté og Monde i de år, da arbejderkultur var et centralt emne. Som en af de første danske kunstnere forsøgte han at basere sit virke på arbejderbevægelsen, og i en lang periode fik dette bånd det bedste frem i hans kunst.

Anton Hansens liv var begivenhedsrigt og bevæget, præget af voldsomme op- og nedture, og det første ham gennem en lang række af tidens mest dynamiske miljøer. Biografien handler om kunstneren, hans værker og løbebane, og ikke mindst om hans samspil med tidens andre kulturpersonligheder som Tom Kristensen, Sigurd Hoel, Aksel Sandemose, Broby Johansen, Hartvig Frisch, Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø, der alle var hans venner og medkæmpere.