Anton Kontra
348,75 kr
500
ISBN
9788702100778
Violinisten Anton Kontra (f. 1932) har været et fænomen i dansk musikliv, lige siden han dukkede op i 1965 som koncertmester i det nystartede Sjællands Symfoniorkester. Han har nu trukket sig tilbage fra et aktivt musikliv, men heldigvis får vi nu hans fantastiske historie, fortalt af trekløveret Valdemar Lønsted, musikjournalist og -forfatter, og musikerkollegerne Morten Zeuthen og Peter Fabricius.
Anton Kontras historie starter på landet i Ungarn i 1932, hvor han fødes ind i en familie, der ikke mindst er præget af en kunstnerisk begavet, men også voldelig og uberegnelig far. Familien flytter til Budapest da Anton er lille dreng, her bliver han gårdmusikant sammen med sin far og sine søskende, og han bliver hurtigt opdaget for sit usædvanlige talent på violinen. Han optages som kun 8-årig på det prestigefyldte Franz Liszt-akademi, hvor han undervises af bl.a. den berømte Zoltan Kodaly.
En lovende solistkarriere bliver brutalt afbrudt af russernes besættelse af Ungarn i 1956, og Anton er blandt dem, der flygter. I første omgang til Sverige, hvor han etablerer sig som underholdningsmusiker med jazz og sigøjnermusik på programmet. Men hans enorme talent for den klassiske musik fornægter sig ikke, og han bliver - heldigvis for os - koncertmester i Sjællands Symfoniorkester i 1965. Herfra går det slag i slag med koncerter med alskens verdensberømtheder og ikek mindst med etableringen af Kontra Kvartetten, som bliver statsensemble. Anton Kontra bliver en folkelig skikkelse, da han i 70'erne og 80'erne optræder i lørdagsunderholdningen på tv med sin violin, og snart kender alle den lille, runde mand, der kan de utroligste ting på sit instrument.
Anton Kontras historie fortælles med stor indsigt og empati af de tre forfattere, som igennem mange år har haft et nært venskab med Kontra. De leverer et usædvanligt spændende personportræt af en kunstner, der har kæmpet med politiske systemer, musikalske fordomme og ikke mindst et vanskeligt sind.
Bogen er rigt illustreret og vedlægges desuden en dvd med ca. 30 minutters fantastiske tv-optagelser af Anton Kontra fra DR's arkiver.
Se også Morten Zeuthens hjemmeside her.
Forfatter | Valdemar Lønsted;Peter Fabricius;Morten Mikael Zeuthen |
---|---|
Forlag | Gyldendal |
Indbinding | Hæftet |
Product Type | Bog |
Varegruppe | Biografier & erindringer |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 14. jan. 2011 |
Sideantal | 221 |
Bredde | 158 |
Højde | 230 |
Dybde | 0 |
Vægt | 451 |
Første udgave | 0 |
Oplagsdato | 14. jan. 2011 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
ISBN-13 | 9788702100778 |
ISBN-10 | 8702100778 |
EAN | 9788702100778 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Omslagsgrafiker | Sven Reiner Johansen |
Illustreret i farver/sh | Nej |