Arup

Nu foreligger den første biografi om den radikale historiker Erik Arup (1876-1951), der står som en af nyere dansk historieforsknings største skikkelser.

Hans traditionsbrydende Danmarkshistorie (bind 1-2, 1925-32) sætter det danske folks samfundsopbyggende arbejde i centrum, mens konger, stormænd og deres krige tildeles en mere perifer og negativ rolle.

Sammen med værkets mange omvurderinger og provokerende synspunkter fik dette demokratiske historiesyn afgørende betydning for opfattelsen af Danmarks historie. I dagspressen fremkaldte værket voldsomme ideologiske reaktioner som udtryk for mellemkrigstidens stærke spændinger i livs- og samfundssyn mellem kulturradikalisme og konservatisme.