Astrids verden

Jeg havde det som en fisk i vandet; jeg skød og dræbte; nogle gange nøjedes jeg med kun at såre soldaten. Så gik jeg hen til ham, kiggede på ham, tog mit gevær og jog bajonetten i øjet på ham; nød at se livet forlade ham, og når der ikke var andre i nærheden, lagde jeg mig oven på liget og slikkede hans varme blod i mig. Det gjorde mig stærk. De bad altid for deres liv; jeg var ligeglad, jeg delte ikke deres gud. Jeg var ofte i kamp om natten; sneg mig afsted; følte mig som en kat på jagt efter bytte. Jeg gled afsted mellem skyggerne, i sneen, fra træ til træ; fra hus til hus. Jeg slog alle ihjel på min vej, også dem jeg kæmpede sammen med. Deres liv var ikke mere værd end fjendens liv. Jeg har ingen loyalitet over for nogen, kun V.