At ville noget med nogen

Af: Steen Nepper Larsen
195,00 kr
På lager
ISBN
9788740609516

AT VILLE NOGET MED NOGEN argumenterer for, at dannelsestænkningen  danner en vital ramme for det pædagogiske arbejde. 

 

Dannelse er kritikkens forudsætning – og kritikken rummer muligheden for, at autonome borgere og pædagogiske aktører kan nytænke samfundets uddannelsesinstitutioner og erhverve sig et større og friere udsyn.

Men dannelsen er kommet under pres, og  pædagogikken underlægges konkurrencestatens paradigme om livslang læring og kravet om indholdsløs omstillingsparathed. Resultatet risikerer at blive til en ensretning, kortåndethed og bevidstløs reproduktion – mere af det samme.

 

Bogen inviterer læseren på en tour de force gennem pædagogikkens idéhistorie og lægger en kritisk diagnostik ned over samtiden, hvor et ideologisk bestemt læringsregimente forsøger at henvise pædagogikken og dannelsen til at indtage de bagerste sæder i bussen.

 

I bogens afsluttende del præsenteres tolv filosofisk-pædagogiske tænkere, som har efterladt sig væsentlige aftryk i den pædagogiske tænkning og sat dannelsen på begreb. Vi lever i dannelsesbegrebets levende virkningshistorie.

 

AT VILLE NOGET MED NOGEN – filosofiske og samtidskritiske fragmenter om dannelse og pædagogik henvender sig til studerende, undervisere og professionelle, der beskæftiger sig med at danne og uddanne mennesker. Samtidig løftes dannelsesspørgsmålet op som et samtids- og samfundskritisk anliggende og inviterer dermed til en bredere diskussion om den retning, vi ønsker at bevæge os i som samfund.

 

Om forfatteren

 

Steen Nepper Larsen (f. 1958) har gennem en årrække været en kritisk stemme i debatten om bl.a. konkurrencestat, dannelse, læring og pædagogik. Han er lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet og cand.mag. i historie og samfundsfag fra RUC.

Steen Nepper Larsen har været højskolelærer på Krogerup Højskole (filosofi, retorik, sociologi, idræt) i årene 1992-1999 og er tilknyttet  Information og Dansk pædagogisk Tidsskrift som anmelder. Han er desuden redaktør og forfatter til en række bøger om bl.a. sociologi, filosofi og pædagogik

Specifikationer
Undertitel filosofiske og samtidskritiske fragmenter om dannelse og pædagogik
Forfatter Steen Nepper Larsen
Forlag Turbine
Indbinding Hæftet
Thema koder Uddannelse. Pædagogik
Varegruppe Pædagogik, Børn og forældre
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 10. mar. 2016
Sideantal 168
Bredde 144
Højde 220
Dybde 11
Vægt 270
Første udgave 2016
Oplagsdato 10. mar. 2016
Oplag 1
Udgave 1
ISBN-13 9788740609516
ISBN-10 8740609510
EAN 9788740609516
Sprog dan
Orignalsprog dan
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.