Atomangst og civilt beredskab

 I skyggen af atombomberne over Hiroshima og Nagasaki i 1945, trådte Danmark som resten af verden ind over tærsklen til atom­alderen og kort efter ind i den kolde krig. Denne kombination af atomteknologi og global ideologisk oprustning skulle vise sig at få en lang række konsekvenser i det danske samfund. I midten af 1950erne udviklede først USA siden Sovjetunionen begge brintbomber, også kaldet termonukleare våben. Brintbombens effekt er mange gange større end atom­bombens, og måltes i megaton mod atombombens kiloton. Den største brint­bombe, som blev prøvesprængt i oktober 1961, var en sovjetisk bombe på ca. 50 MT, nok til i givet fald at lægge en større by øde.I 1968 stod Regeringsanlæg Vest, i daglig tale REGAN Vest, færdig. Som en moderne Noas Ark blev anlægget designet med henblik på at give dets beboere de bedst mulige betingelser for at overleve den nukleare syndflod, som under den kolde krig og med den våbenteknologiske udvikling, blev et stadig mere realis­tisk scenarie.Denne bog handler om reaktionerne i Danmark på den termo­nukle­are revolution i form af de forestillinger, både myndigheder og borgere gjorde sig om den mulige krig. En planlægning gik i gang for i videst muligt omfang at sikre statens og civilsam­fundets overlevelse, hvis en krig skulle bryde ud. Perspektivet i denne udgivelse er civil­samfundets – hvad ville der ske med stat, samfund og borgere – og dermed føjer bogen et nyt og hidtil næsten uudforsket kapitel til den kolde krigs historie.