Bølgebrus og livets sus
"Bølgebrus og livets sus" er 3. bind af en rejsetrilogi, der fortæller om en forrygende verdensomsejling fra 2001- 2011 med et sjældent nærvær og rigt illustreret i farver. Man kommer med på livstruende storme, kæmpende hvaler i brunst, pirat angreb og en lille smut til Sydpolen.
3.Bind omhandler sørejsen til samt rundrejser i Borneo - Indien - Afrika og Sydamerika. Det gode skib "Larsine" udsættes for nervepirrende pirateriangreb ved Indiens kyst, påsejling i Borneos floder og farlig kriminalitet i Sydafrika samt De Tamilske Tigres oprør i Sri Lanka. Det er det tykkeste og mest fristende rejsekatalog for alle drømmere og rejselystne.
1. Bind "Piratfisk og palmesus" udkom i 2013
2. Bind "Sejlersus og lykkerus" udkom i 2014
Lektørudtalelse af Annemette Schønberg Johnsen
Dansk Bogfortegnelse, DBC.
Beskrivelse:
Ægteparret droppede revisorvirksomheden efter 40 år og påbegyndte den store verdensomsejling i selvbygget sejlbåd i 2001. I 2011 fuldførte de eventyret, opdelt i 3 etaper og nu beskrevet i 3 bøger. Sejlerlivets mange strabadser med hårdt vejr, pirater og andre vanskeligheder samt skader på båden beskrives sammen med de utallige spændende naturoplevelser og møder med mennesker, såvel lokalbefolkning som andre sejlere. Bogen er ligesom de forrige illustreret med mange farvefotos. Trykt på semiglittet papir, tydelig skrift.
Vurdering:
Flot og spændende rejseskildring. Forfatteren har i 3. bog fået godt styr på formen, så balancen er tippet fra det lidt privat prægede til i højere grad at være alment interessant. Der bliver ikke gået meget i dybden med de enkelte beskrivelser af natur og kulturer, men nok til at vække læserens interesse. Fotogengivelsen er overvejende god, nogle steder lidt uskarp. Fængende forside med fotocollage, bogen er i et lidt større format end de tidligere, hvilket gør den synlig på udstillinger.
Undertitel | fra Thailand til Trinidad |
---|---|
Forfatter | Annie Larsen |
Forlag | Forlaget Larsine |
Indbinding | Indbundet |
Thema koder | Rejseskildringer |
Varegruppe | Rejseerindringer |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 8. jul. 2015 |
Sideantal | 380 |
Bredde | 175 |
Højde | 250 |
Dybde | 25 |
Vægt | 1050 |
Første udgave | 2015 |
Oplagsdato | 8. jul. 2015 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
ISBN-13 | 9788799745616 |
ISBN-10 | 9788799745 |
EAN | 9788799745616 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Foreword Author | Forlaget Larsien |
Commentary Author | Steen Kristian Larsen |
Omslagsgrafiker | Lars Rosenquist Bech-Jessen |
Omslagsillustrator | Bogmager.dk |
Illustreret i farver/sh | Nej |
Photographer | Annie og Steen Larsen |