Børnehavens betydning
296,25 kr
På lager
ISBN
9788771606614
Dagtilbud af høj kvalitet gør en forskel for børn – både her og nu og for deres videre livsforløb. Derfor er der med rette kommet fokus på kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer, børnene møder i vores dagtilbud, og på deres betydning for børns læring, trivsel, udvikling og dannelse.
Bogen her handler om et exceptionelt forskningsprojekt, som blev gennemført i England fra 1997 til 2014. Projektet ”The Effective Pre-school, Primary and Secondary Education project” (EPPSE) fulgte over 3000 børn fra de var tre år med det formål at dokumentere børnehavens betydning for deres videre faglige og sociale udvikling.
Brenda Taggart var en af seniorforskerne på projektet hele vejen, og hun indvier os i denne bog i de positive effekter af en børnehave af høj kvalitet, som de fandt i projektet, og ikke mindst, hvad der kendetegner de børnehaver, der gjorde den største forskel for børnene.
Bogen er inddelt i to dele. Første del beskæftiger sig med baggrunden for EPPSE-projektet, og her udfoldes den kortsigtede, mellemlange og langsigtede betydning, som de tidlige læringsmiljøer såvel som familien har på faglig og social udvikling.
Anden del beskæftiger sig med, hvordan EPPSE-projektet målte kvalitet, og hvad vi ved om effektiv pædagogik. Her er der fokus på den betydningsfulde relation mellem barn og voksen gennem begrebet ”vedvarende fælles tænkning”, der bruges om de interaktioner, der netop skaber høj kvalitet og gør en forskel for alle børn.
Bogen er for alle med interesse i børnehavens betydning og mulighed for at støtte alle børn i at opnå det gode liv, både i børnehaven, i skolen og videre i livet.
'Indsigterne frembragt i dette projekt er væsentlige for vores forståelse af børnehavens betydning for børns udvikling, og det giver stof til eftertanke til den måde, vi organiserer og udfører den pædagogiske praksis på hver dag', Charlotte Ringsmose, professor mso, fra bogens forord.
Børnehavens betydning - med Brenda Taggarts egne ord er en del af Dafolos populære praksisserie Læringsmiljøer i dagtilbud.
Undertitel | Med Brenda Taggarts egne ord |
---|---|
Forfatter | Brenda Taggart |
Forlag | Dafolo A/S |
Indbinding | Paperback |
Thema koder | Førskoler og børnehaver |
Varegruppe | Pædagogik, Børn og forældre |
Ekspedition | DAF |
Udgivelsesdato | 15. jan. 2019 |
Sideantal | 96 |
Bredde | 0 |
Højde | 0 |
Dybde | 0 |
Vægt | 234 |
Første udgave | 0 |
Oplagsdato | 15. jan. 2019 |
Oplag | 0 |
Udgave | 0 |
Serie | Læringsmiljøer i dagtilbud |
ISBN-13 | 9788771606614 |
ISBN-10 | 8771606610 |
EAN | 9788771606614 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Illustreret i farver/sh | Nej |