Barndommens smerte

""Den 26. oktober 1979 dræbte min far min mor på taget af vores hus i Agadir. Jeg var fem år gammel. Det ændrede fuldstændigt livet for mig og mine søskende. Vi troede ikke, tingene kunne blive værre - men det blev de, da vores onkel flyttede ind i vores hus med sin familie. Hans børn overtog vores senge, og vi blev tvunget til at sove i køkkenet på gamle aviser.""

Allerede da Ouarda var spæd, så hun sin psykotiske far banke hendes mor. Og volden blev værre og værre. Børnene blev sendt væk, når han gang på gang tæskede sin kone og truede med at slå hende ihjel. Ouarda vidste ikke, om hun skulle adlyde sin far eller stå ved sin mors side. Samtidig var den unge pige ude af stand til at kapere den usikre situation mellem hendes forældre.

Så sker mordet. Ouarda er fuldstændig knust af sorg og føler, at hun er delvist ansvarlig for moderens død. Hendes liv falder fuldstændigt fra hinanden, og hun får en traume for livet.

Tyve år efter finder Ouarda modet til at vende tilbage til det sted, som har voldt hende så meget sorg og smerte. Og endelig er hun i stand til at gøre op med fortiden.