Begyndelsen

Af: Thomas Thurah
268,75 kr
Udsolgt
ISBN
9788702023961
En af historiens mest omfattende forandringer af Danmark fandt sted fra midten af tresserne og godt ti år frem. Det begyndte med et velstandsboom. Så fulgte gågader og supermarkeder og kæmpemæssige parcelhuskvarterer med eget indkøbscenter, svømmehal, boligblokke og flersporede skoler. Til sidst blev industrien anbragt, hvor der i gamle dage havde ligget en brugsforening, en kirke, en kro og to skæve huse. Så manglede bare ringvejen og de oplyste cykelstier. Og pornoens frigivelse og de venstreorienterede provoer og charterturismen og et par ting mere. Det er en historie om funktionsopdeling og om langt om længe at gøre tingene på en på én gang rationel og menneskelig måde. Det er derfor også en historie om optimisme, der ikke bare rakte til ændrede indkøbsvaner, nye pædagogiske metoder og fremsynede trafikløsninger, men helt ud i storpolitikken, hvad enten den hed EF eller den marxistiske verdensrevolution, og derfor også langt op i ideologiernes og nye religiøse bevægelsers himmel. Det siger samtidig noget om periodens modsætninger og revner, der ikke bare fandtes i det storpolitiske, men også snart dukkede op i det små - i form af ghettodannelser, landsbydød, butikslukninger, byggesjusk, vold, hærværk og almindelig kedsomhed. I Thomas Thurahs bog fortælles historien indefra. Dvs. ikke fra bevægelser og ideologier og storpolitiske sværdslag, men fra hans egen familie, især fra hans forældre, og fra en provinsby midt i Danmark. Det er historien om mennesker, der var præget af kristendommen, Anden Verdenskrig og kærlighed til fædrelandet, dvs. den gamle tid og dens værdier, men som ikke desto mindre længe så ud til at være kommet på den ny tids, moderniseringens, fremskridtets og vindernes side. Også hér fandtes imidlertid modsætningerne mellem en gammel og en ny tids værdier og mellem de bedste viljer og virkeligheden. Det skulle de og flere fra deres generation få at føle. Thomas Thurah fortæller nøgternt, med støtte i sine forældres breve, dagsbogoptegnelser, deres og sine egne erindringer, en personlig historie fra de store forandringers tid. Den begynder i årtierne før Anden Verdenskrig og med dydsiret kristendom og troen på fædrelandet og lange arbejdsdage og kulminerer med velstandsboom, store biler og lyse udsigter, men også med hustruvold, skilsmisser, ensomhed, druk, psykisk sygdom og selvmordsforsøg.
Specifikationer
Undertitel Fire historier
Forfatter Thomas Thurah
Forlag Gyldendal
Indbinding Hæftet
Thema koder Erindringer, Familieromaner, Skønlitteratur: generelt
Varegruppe Biografier & erindringer
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 27. jan. 2005
Sideantal 264
Bredde 140
Højde 216
Dybde 0
Vægt 388
Første udgave 2005
Oplagsdato 27. jan. 2005
Oplag 1
Udgave 1
ISBN-13 9788702023961
ISBN-10 8702023962
EAN 9788702023961
Sprog dan
Orignalsprog dan
Omslagsgrafiker Ida Balslev-Olesen
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.