Beretningen om det borende X

Julius Alfred Thorvald Framlev var på mange måder en ganske almindelig mand, men han endte med at komme i folkemunde, fordi han beherskede noget med pengeskabe og med at narre politiet. Han var uddannet låsesmed, og kunne derfor bruge det som en omvendt logik, idet han med sin viden og tekniske snilde var i stand til at bryde ind i de mest genstridige pengeskabe. I modsætning til, hvad hans fremtidsdrømme handlede om, så blev han en mere og mere garvet pengeskabstyv og aldrig den dygtige forretningsmand, han hellere ville være. Gennemgående var han delt mellem to personligheder, hvor den ene var en pæn og nobel familiefar, mens den anden var en dreven og uhæderlig mestertyv. Det var som om to karakterer konstant lokkede ham fra hver sin side, og det er ikke svært at se den ondskabsfulde djævel på den ene skulder, mens den anden skulder var beboet af en godhjertet engel. Allerede fra barnsben kom de to sjælstyper til udtryk, idet Det borende X, som Framlev snart blev døbt, begyndte sin kriminelle løbebane ved at stjæle fra sin egen far. Den far, som han så gerne ville leve op til, hvorfor han kaldte sig selv for muldens søn. En søn, der forestillede sig begge sine ben solidt plantet i mulden, fordi hans far havde været glad for at dyrke jorden og god til at sælge frugt og grønt som grønthandler. Muld og grøntsager blev aldrig boretyvens stærke side, skønt han ihærdigt forsøgte sig med mange butikseventyr, men heldet fulgte ham på hans mørke side og i mørket, når han i sin varevogn kørte ud til en bank eller et postkontor og satte sit effektive bor i bankboksens lås. Han var en dårlig grønthandler, men en dygtig forbryder, og snart blev han også til en folkehelt, fordi han forstod at undgå anholdelse i omtrent 22 år. Læs beretningen om Det borende X, hvor man får et indblik i en meget menneskelig tyv, der tydeligvis har mange facetter.