Bjergtagende cykling

Af: Jesper Nygaard
348,75 kr
På lager
ISBN
9788793679504
Flere end en halv million danskere bruger cyklen til mere end transport. De er cykelmotionister. Og mange er mere end det. Meget mere. De er passionerede og stærkt dedikerede cykelryttere. De dyrker deres sport og hobby i den lokale cykelklub eller alene på landevejene. Træder alt fra 50 til 500 km på asfaltveje og ­stier hver uge. Pudser og plejer deres elskede racercykler, som var der tale om familiens efternøler. Deltager i tusindtal i amatør­cykelløb fra marts til oktober. 

Fælles for en meget stor del af de danske cykelmotionister er en drøm om at cykle op ad Col du Galibier, Alpe d’Huez og andre af de bjerge, mange af os kender fra Tour de France. En drøm om at være grimpeur – en tohjulet bjergklatrer. 

Intet sted i verden er mere sagnomspunden end De Franske Alper. Mange af os kender dem fra tv og ferier, og de udgør et perfekt mål for en cykelrejse pga. de relativt korte afstande mellem interessante cykelbjerge. Kort sagt: Du kan bruge mere tid på at cykle frem for at sidde i din bil. 

Denne bog er et væsentligt tråd på vejen mod tinderne i De Franske Alper. Den ultimative guide til dig der overvejer eller har besluttet at leve drømmen ud. Eller dig der bare gerne vil nyde nog- le af Frankrigs største, bedste og smukkeste cykelbjerge i billeder og på skrift. Grimpeur giver dig overblikket over en række bjerge i De Franske Alper. Her er kendte bjerge som Col de la Croix de Fer. Men her er også blevet plads til mere ukendte stigninger som Col de Sarenne og Col de la Forclaz de Montmin. 

Alle bjerge er beskrevet med stigningsprocenter, længde, højde, grafik og særlige udfordringer. Desuden rummer bogen smukke billeder af hver enkelt stigning. Du kan også læse om overnat- ningsmuligheder i nærheden samt visuelt få overblikket over forskellige rutemuligheder op ad de enkelte bjerge. Dertil kommer en udstyrsguide og en træningsplan, som kan hjælpe dig med at komme i form til at cykle i bjerge. 

Med denne bog i hånden er du godt rustet til at tage den store tur og cykle flere bjerge over en, to eller tre ugers ferie. Men du kan lige så vel bruge den, hvis du kun har en enkelt cykeldag eller to til rådighed og går efter at besejre ét eller to bjerge. 

Altså: En komplet og samtidig smuk og enkel cykl-selv-guide. 

Om forfatteren 
Jesper Nygaard er uddannet journalist og passioneret cykelrytter og fortabt i de europæiske cykelbjerges skønhed og historie. De seneste to år har han opholdt sig adskillige uger i de franske alper – udelukkende for at cykle kendte og ukendte stigninger. De erfaringer, Jesper har høstet via sin ture og oplevelser, vil han gerne give videre til ligesindede cykelromantikere. Så flere finder ud af, at det ikke kun behøver at være en drøm at cykle i bjerge. Det kan faktisk relativt nemt lade sig gøre. Og de fleste kan være med. Uden at skulle bruge alle vågne timer på at træne op til det. 
Specifikationer
Undertitel De Franske Alper
Forfatter Jesper Nygaard
Forlag Muusmann Forlag
Indbinding Indbundet
Thema koder Cykelsport
Varegruppe Sport, div.
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 26. jun. 2020
Sideantal 297
Bredde 207
Højde 267
Dybde 16
Vægt 1228
Første udgave 2020
Oplagsdato 26. jun. 2020
Oplag 1
Udgave 1
ISBN-10 8793679504
EAN 9788793679504
Sprog dan
Orignalsprog dan
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.