Busserne fra Svendborg
I dag tænker de færreste sikkert på, at der for over 40 år siden blev bygget busser i Svendborg. Denne bog fortæller ikke bare bushistorie, men også lokalhistorie. I korte træk lyder historien således:
Efter en mislykket satsning på eksport af lystfartøjer til USA valgte ejerne af Svendborgsund Yacht og Bådeværft i 1949 at omdanne værftet til en karrosserifabrik.
Virksomheden tog navneforandring til A/S Smith, Mygind og Hüttemeier, Svendborg, og straks fra begyndelsen satsede virksomheden på industriel fremstilling af karrosserier i større serier ved brug af nye metoder og materialer.
Satsningen lykkedes kun delvist, men i mange år kørte passagererne i provinsens største byer (f.eks. Aarhus, Aalborg og Odense)i busser, der var fremstillet i Svendborg, ligesom passagererne på DSB’s busruter i hovedstadens periferi også gjorde det. Konkurrencen mellem de dengang mange danske karrosserifabrikker var hård, og trods moderne produktionsmetoder kunne Nordisk Karosserifabrik - som var navnet siden 1956 - ikke stå distancen, og i 1969 lukkede virksomheden.
I fabrikkens knap 20 årige levetid fremstillede den karrosserier til ca. 400 busser, hvortil kom andre specialkarrosserier. Bogens illustrationer giver et godt indblik i såvel fabrikkens alsidighed som i karrosserityperne.
Forfatter | Jens Birch og Lars Ersgaard |
---|---|
Forlag | J-bog |
Indbinding | Indbundet |
Thema koder | Biler: for alment interesserede, Motorteknik og erhverv |
Varegruppe | Cykler, Motorcykler & Biler |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 2. jan. 2012 |
Sideantal | 0 |
Bredde | 209 |
Højde | 211 |
Dybde | 10 |
Vægt | 394 |
Første udgave | 2012 |
Oplagsdato | 2. jan. 2012 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
ISBN-13 | 9788799154074 |
ISBN-10 | 8799154072 |
EAN | 9788799154074 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Illustreret i farver/sh | Nej |