Cecil Bødker som Arena-modernist

Af: Hanne Godtfeldt
247,50 kr
På lager
ISBN
9788793358461
Siger man Cecil Bødker, nikker de fleste genkendende, men tænker som oftest på den yndede børnebogsforfatter. Sekundærlitteratur om hendes voksenforfatterskab eksisterer stort set kun i litteraturhistoriske oversigtsværker, til trods for at Bødker har modtaget et væld af priser for både børne- og voksenlitteraturen, heriblandt Det Danske Akademis Store Pris.

Cecil Bødker som Arena-modernist viser, hvordan Bødker i 1960’erne ydede et banebrydende bidrag til Arena-modernismens fornyelse af romangenren i dansk litteratur. Hendes værker forbinder sig æstetisk stærkt med europæisk prosamodernisme, og de gør det vel at mærke på en original måde. Med tyngde og lethed skriver Bødker i intens dialog med og selvstændig forlængelse af Samuel Beckett. Hermed foregriber hun i vidt omfang ikke mindst Per Højholt.
I Cecil Bødkers glemte, radikalt eksperimenterende roman
Pap (1967) føler man sig som læser umiddelbart fascineret og underholdt, og samtidig vækkes eksistentielle spørgsmål om identitet, sprog og subjektivitet såvel som spørgsmålet om, hvad en roman egentlig er.

Med denne udgivelse ønsker Hanne Godtfeldt at bane vej for en anerkendelse af Cecil Bødkers oversete indsats. Og i et større perspektiv håber hun, at bogen kan bidrage til at ændre den endnu vedholdende tendens til, at litteraturhistorien skrives over fortrinsvis mandlige forfatterskaber.
Specifikationer
Forfatter Hanne Godtfeldt
Forlag Forlaget Spring
Indbinding Hæftet
Thema koder Litteraturhistorie og litteraturkritik
Varegruppe Kultur, div.
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 13. nov. 2018
Sideantal 234
Bredde 143
Højde 220
Dybde 19
Vægt 381
Første udgave 2018
Oplagsdato 13. nov. 2018
Oplag 1
Udgave 1
ISBN-13 9788793358461
ISBN-10 8793358466
EAN 9788793358461
Sprog dan
Orignalsprog dan
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.