COMPUTERSPIL

Af: Bo Kampmann Walther
150,00 kr
På lager
ISBN
9788740614138

Sidder du begejstret med svedige håndflader og styrer din avatar gennem kugleregnen? Eller er du inderligt ligeglad med, om du lever eller dør i et virtuelt splitsekund? Uanset hvad så navigerer du som lærer og pædagog hver dag i børne- og ungefælleskaber, hvor computerspil for længst er blevet en betydelig og betydningsfuld kulturbærer. 

Denne bog er en introduktion til computerspillene. Men også en bog om de døre, som computerspil åbner ind til de andre medier omkring dem. Medieforsker Bo Kampmann Walther tegner et kort i ægte 3D over udviklingen i det virtuelle landskab – fra de første grove pixels til nutidens hyperrealistiske grafik. Samtidig dykkes ned under overfladen. Ned til anarkiet, til dilemmaerne, til selvopholdelsesdriften og den ofte temmelig subtile morale i de forskellige kategorier af computerspil. 

Ludologi 3.0 betegner en modning fra et tidligere fokus på spillenes formalismer til spillenes forankring i en spillerkultur. Med denne modning åbnes muligheden for en dannelsesdiskussion og for en facetteret, pædagogisk praksis. Forfatteren rejser samtidig spørgsmålet om – og ikke mindst hvordan – man som professionel kan bringe et analytisk, refleksivt niveau i spil uden dermed også at hælde en velment, men kvælende pædagogik ned over computerspillenes egne præmisser. 

'COMPUTERSPIL - dannelse, pædagogik og svedige håndflader’ henvender sig til praktikere og studerende ved læreruddannelsen og området skole– og fritidspædagogik på pædagoguddannelsen. Og selvfølgelig til alle andre med interesse for nye medier, børnefællesskaber, ungekultur og computerspil. 

Glem sikkerhedsselen. Game on! Engage! 

 

Om forfatteren

Bo Kampmann Walther, født 1967, er lektor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Forfatter til mange bøger om computerspil og nye medier (og fodbold). Skribent ved Information, Weekendavisen, Føljeton og flere andre. Konsulent i reklame- og adfærdsbranchen, foredragsholder og samfundsdebattør.

Specifikationer
Undertitel Dannelse, pædagogik og svedige håndflader
Forfatter Bo Kampmann Walther
Forlag Turbine
Indbinding Hæftet
Thema koder Undervisningsudstyr og teknologi, e-læring
Varegruppe Pædagogik, Børn og forældre
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 21. dec. 2016
Sideantal 124
Bredde 142
Højde 220
Dybde 10
Vægt 219
Første udgave 2016
Oplagsdato 21. dec. 2016
Oplag 1
Udgave 1
ISBN-13 9788740614138
ISBN-10 8740614131
EAN 9788740614138
Sprog dan
Orignalsprog dan
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.