Døden må vi leve med

I nutidens vestlige kultur er døden et tabuemne. Ganske vist møder vi i tv, aviser og film en konstant strøm af beretninger om mennesker, der dør af uhelbredelige sygdomme, i krige eller ved voldsomme ulykker. Men vor egen død vil vi helst ikke vide af. Selv om døden måske er det eneste, vi kan være fuldkommen sikre på, så forsøger vi af al magt at fortrænge tanken om den - og vil helst ikke tale om den. Men angsten for døden ligger alligevel som et grundelement i den menneskelige eksistens og sætter på mange måder sit præg på vores tilværelse.

Denne bogs formål er først og fremmest at bryde tavsheden om døden, så vi - ved i højere grad at erkende den som en del af tilværelsens grundvilkår - får lettere ved at acceptere den. For død og liv hører nøje sammen.

De to forfattere er psykologer og bidrager med bogen til en belysning af dødens og sorgens psykologiske, historiske og kulturelle aspekter. I mange af kapitlerne stilles der spørgsmål, som går tæt på den aktuelle debat om fx aktiv dødshjælp, hjælp til selvmord, om organtransplantation og om pleje og omsorg ved livets afslutning.

Døden må vi leve med er af almen interesse - og vil derudover være velegnet som bidrag til uddannelsen til social- og sundhedshjælper, på pædagogseminarier, ved kursusvirksomhed for personale i ældreplejen samt i studiegrupper. Når døden tages op som emne i folkeskolens ældste klasser, bl.a. i forbindelse med undervisning i familiekundskab, kan læreren bruge bogen til oplysning og inspiration.