Dødninge-messen

Verden rammes med en vis regelmæssighed af store sygdomsepidemier som SARS og AIDS, men det er ikke noget nyt. En af middelalderens store epidemier i Danmark var spedalskheden. Det førte ikke alene til, at de syge blev effektivt isoleret på de såkaldte Skt. Jørgensgårde, men de skulle også alle igennem en dødningemesse.Dødningemesserne foregik i kirkerne, hvor de syge skulle stå med et klæde over hovedet, imens de blev erklæret døde, og præsten foretog en rituel jordpåkastelse. Begravelsesfølget med de nærmeste pårørende, ægtefælle og børn, fulgte derefter den levende døde - ikke ud til en grav, men ud til Skt. Jørgensgården. I slutningen af 1970¹erne foretog man en af de største arkæologiskespedalskhedsudgravninger nogen side. Udgravningen blev foretaget i Odense og på baggrund af den nye viden, man fik, skrev Svend Erik Sørensen - der dengang boede lige ved side af udgravningen - en ungdomsbog med titlen Dødninge-messen. Det viste sig nemlig, at i mellem de godt to tusinde skeletter man gravede ud, var der også børn - raske børn, som havde fulgt med deres forældre ind på Skt. Jørgensgården.Da bogen ikke er blevet forældet, men stadigvæk læses og bruges i bl.a. skolernes undervisning, genudgiver forlaget Branner og Korch Dødninge-messen i en helt ny udgave. I samarbejde med en lærergruppe fra Odense har forfatteren bearbejdet bogen, så den nu indeholder både den oprindelige tekst og et teaterstykke med indlagte sange.