De blinde pionerer

Året er 1911. Som blind i Danmark kan man være heldig at kunne forsørge sig selv, hvis man har en uddannelse, som typisk er børstenbinder, kurvemager, rebslager, håndarbejderske eller organist. Er man ikke selvforsørgende, kan samfundet træde til med fattighjælp. Det indebærer tab af borgerlige rettigheder, - tab af stemmeret og forbud mod giftermål.  

Samme år stiftes Dansk Blindesamfund, "De Blindes egen Forening", som organiseres med 9 underordnede kredse i landet. I Østjylland stiftes 7. kreds. En række af de ildsjæle, som her er med fra begyndelsen, kommer i bogen til orde:  Karl Hansen, Herman Tom Petersen, Katrine Lassen, Ane Kirstine Poulsen og Laurs Jacobsen er navnene på 5 af de blinde stiftere, - pionerer -, som ved deres energi og menneskelige overskud evner at arbejde for at forbedre vilkårene for deres blinde kammerater. Fra samtaler med nulevende, arkiver, kirkebøger, folketællinger, foreningsreferater, breve og avisudklip er hentet materiale, som lader pionererne komme til orde med førstehåndsberetninger om livet som blind, om arbejdsmuligheder, uddannelse og sociale vanskeligheder for blinde.  

Datidens stemmer vækkes til live og er baggrunden for et nutidigt perspektiv på blindes problemer, et perspektiv, som vidner om forfatternes store socialpolitiske erfaring og indsigt og som vidner om, at der som blind i dagens Danmark stadig er brug for at kæmpe.