De danskes Øer. Bind I

I Sigurd Buch Kristensens De danskes Øer. Bind I foretager et ungt par en sejlads rundt til de samme øer i Det Sydfynske Øhav, som den danske maler, forfatter og grønlandsfarer Achton Friis (1871-1939) i sin tid besøgte og beskrev. Friis’ lovprisende beskrivelser af øernes natur og kultur er dog ikke mulige hos Buch Kristensen. De sproglige billeder, som naturen giver anledning til hos Friis, er her sparsomme og lyder blandt andet:

“Et kæmpe træ, er det en bøg? – jeg kan ikke huske det.

Men vinden tager i dets krone, mens vi er der, den kæmpe lunge flimrer, som en blodprop i hjertet flimrer i hjernen på en døende.”

Her kan bøgetræet ikke stå stolt som symbol på det idylliske danske landskab, men bliver til et dunkelt symptom, et varsel om død. Naturbeskrivelsens status er kort sagt ændret i et senkapitalistisk samfund, hvor autenticitet først og fremmest er en vare og relationerne mellem landskab, dyr og mennesker formes af økonomiers logik. Blankålen, der købes på Avernakø, er fanget en måneklar nat i september og kan netop derfor sælges til turister for overpris.

Samtidig med at en – ikke kun tidslig – kløft mellem Achton Friis’ øfærd og Buch Kristensens altså bliver tydelig, erindres i De danskes Øer. Bind I en forgangen tid, som er jegets egen barn- og ungdom i det samme ølandskab: En tidlig seksualitet og et misforhold mellem at ville og kunne. En seksualitet passiviseret af kapitaliserede billeder af lyst.

Som Achton Friis’ tekst ledsagedes af tegninger, ledsages De danskes Øer. Bind I af fotografier, men som teksten er deres kvalitet ikke dokumentarisk. Deres præcision ligger i den psykogeografi, de illustrerer, det landskab, som tosomheden og intimiteten både smerteligt og længselsfuldt aftegner.

Sigurd Buch Kristensen (f. 1988) debuterer med De danskes Øer. Bind I. Han tog afgang fra Forfatterskolen i 2009 og er tidligere redaktør på forlaget 28/6. 

Initiativet Donna Wood har eksisteret i København siden 2011 og består af forfatterne Andreas Pedersen, Asta Olivia Nordenhof, Daniel Dalgaard, Martin Bastkjær og Pernille Abd-El Dayem. De arrangerer oplæsninger, hvor de inviterede forfattere får følgende opgave:

Serien Donna Wood-genskrivninger er et forsøg på at overføre konceptet til skrift. Serien vil således præsentere værker, korte som lange, baseret på samme greb som oplæsningerne:

Ved genskrivninger tænker vi, at det mellemværende, den inviterede har med værket bliver mere udtalt og udfoldet end ved oplæsningsarrangementerne. Vi inviterer nogle forfattere til at genskrive et værk efter eget valg. Ved en genskrivning forestiller vi os, at den inviterede tager ordet genskrivning for pålydende. Så teksten altså bliver en videreskrivning, mutation, amputation af et allerede eksisterende værk. Vi forestiller os, at genskrivningen kan være både af et helt værk, et uddrag eller for den sags skyld en enkelt linje. Vi synes, projektet er vigtigt, fordi vi opfatter litteraturen som noget kollektivt og dialogisk, og vi vil gerne opstille nogle rammer, der understreger og giver mulighed for at undersøge den udveksling, der allerede finder sted i al litteratur.