De grønne skove

Det er tidligt forår i 1844, da bomben springer … Den unge landmand Jens Kristensen vil forlade sin lollandske landsby og konen Kirsten for at rejse til Argentina.
Han har holdt det hemmeligt i lang tid, prøvet at slippe tanken om at udvandre til Buenos Aires. Men hans trang til at udforske verden uden for andedammen er blevet en besættelse. Han må rejse – med eller uden Kirsten.

Så Jens stikker af med retning mod sin onkels kro i Bromølle for her at tjene penge til rejsen. Målet er at skabe sig en ny og anderledes tilværelse i et fremmed land, fjernt fra de danske skove og Kirstens matriarkalske familie. En familie, hvorom det siges, at kvinderne er som kannibaler – de æder deres mænd levende. Bag sig lægger Jens en hel landsby i oprør. Og Kirsten … ude af sig selv af vrede og skam.

I haserne på Jens løber et spor af skandaler: På Bromølle Kro møder han onklens unge kone, Marie. De to forelsker sig hovedkulds og forbudt og inderligt i hinanden. Dernæst spiller Jens sig med fedt, flid og pokerfjæs til en anseelig sum penge, der betaler hans skibsrejse til Argentina. Nu må han væk.
Det bliver et mareridt.
Ombord på skibet er bønder og håndværkere, kvinder og børn, der alle drømmer om en lysere fremtid i et land, de intet aner om. Alle går de en fremtid som danske indvandrere i møde. Søsyge, sult og sygdomme rammer dem undervejs og skåner ingen.
Fortumlet og sløj får Jens argentinsk jord under fødderne. Men Argentina er et barskt land, langt vildere end det Vilde Vesten. Jorden er gratis, men gold, gauchoerne hærger og plyndrer på de argentinske prærier og vejret er uforudsigeligt.