Dem fra sjette B, bind 1. En ny pige i klassen
Anna og Rikke er hjerteveninder, og Anna er kæreste med Sebastian. En dag kommer der en ny pige i klassen. Hun hedder egentlig Gunhild, men det synes hun selv er for latterligt, og derfor præsenterer hun sig som Gunse. Gunse viser sig hurtigt at være alt andet end en helt almindelig pige. Hun har farvet sit hår kulsort, hun ryger cigaretter og opfører sig fra første dag temmelig provokerende. Rikke og Anna synes, hun er lidt for meget, men bestemmer sig alligevel for at give hende en chance ved at tage godt imod hende.
Deres venlighed over for Gunse kølner dog efterhånden, og helt galt går det en dag, hvor Gunse stjæler et brev fra Sebastians taske. Brevet har Sebastian skrevet til Anna. Han inviterer hende i biografen i anledning af deres tomåneders-dag som kærester, og han erklærer hende sin kærlighed. Gunse truer med at læse brevet højt for hele klassen, men Sebastian tænder af, og slår på det nærmeste Gunse i gulvet. Anna får sit brev, uden at indholdet bliver afsløret.
Samme eftermiddag kommer Gunse hen til Sebastian for at sige undskyld. Anna får nys om, at Gunse har besøgt Sebastian, og hun tror, Sebastian har svigtet hende. I sin jalousi bliver hun væk fra biografturen, som hun ellers har sagt ja til. Selvfølgelig løser alt sig til sidst.
Handlingen foregår i 6. B og giver et detaljeret og autentisk indblik i en flok teenageres skole- og fritidsliv, som målgruppen 4.-6. klasse uden tvivl vil nikke genkendende til. Realistiske dagligdags situationer om et tæt, troværdigt venskab, forelskelser, konflikter, misforståelser og ikke mindst at se anderledes ud.
Med andre ord - en helt almindelig flok drenge og piger i en helt almindelig sjette klasse. Helt almindelig, ja - men der kan hurtigt ske ting og sager i klassen, så alting bliver vendt på hovedet. I virkeligheden er det ikke altid så nemt at være tolv år og skulle opføre sig sådan, som alle andre helst vil have det.
Lix 20Ønsker du at købe bogen som e-bog til iPads/tablets?
Du skal være opmærksom på, at du kun kan handle med betalingskort i Apps & Books-shoppen. Det er ikke muligt at mikse en bestilling med en bestilling i www.spf-herning.dk og foretage køb i samme proces. Du skal afslutte denne handel, før du eventuelt klikker dig over i www.spfappsandbooks.dk
Du kan gå til e-bogen her
Forfatter(e): Trine Juul Hansen, ill. Louise Fechtenburg
ISBN: 978 87 7369 710 8
Forfatter | . |
---|---|
Forlag | Special |
Indbinding | Hæftet |
Thema koder | Skønlitteratur for børn og unge og sande fortællinger, Skønlitteratur for børn og unge: kærlighed og venskab, Skønlitteratur for børn og unge: skolehistorier |
Varegruppe | Ungdomsbøger |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 18. jun. 2008 |
Sideantal | 88 |
Bredde | 0 |
Højde | 0 |
Dybde | 1 |
Vægt | 0 |
Første udgave | 2008 |
Oplagsdato | 18. jun. 2008 |
Oplag | 2 |
Udgave | 1 |
Serie | Dem fra sjette |
ISBN-13 | 9788773697108 |
ISBN-10 | 8773697109 |
EAN | 9788773697108 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Illustreret i farver/sh | Nej |