Den 3. vej (Den tredje vej)

Af: Stephen R. Covey
298,75 kr
500
ISBN
9788702117288
Hvis man låser sig fast på enten din eller min løsning på en konflikt, ender man i fjendskaber, retssager og krige. Stephen R. Covey viser den 3. vej – en vej, der ikke alene løser konflikter, men også fører til ny viden, udvikling og kreativitet. Domstole i flere lande har forsøgt sig med mæglingsprocesser i stedet for retsprocesser – med høje succesrater til følge. Hvis de uenige parter forbliver fastlåst i deres ”min vej - din vej”-konstellation fører det oftest til dyre og langvarige retssager – og sjældent til, at nogen af parterne bliver tilfredse. Mæglingsprocesserne kan derimod løse op for en 3. vej, som ingen af parterne havde tænkt på før. At tænke i en 3. vej er svært, men Covey giver her anvisninger til, hvordan man kan begynde at tænke på denne konfliktløsende måde. Den 3. vej er ikke bundet til love og retssale, men er en måde at tænke og handle på, der kan gavne enhver – både på arbejde, i privaten, hos børn i skolen, i samfundet og i hele verden. Det er nogle simple tredjevejsspørgsmål, der skal stilles for at åbne for sin fastlåste tankegang, hvad enten det handler om konflikter med en kollega, med ægtefællen eller med modparten i en retssal. Covey giver gennem bogen gode eksempler på, hvordan man har arbejdet med den 3. vej – fra samarbejdsproblemer på arbejdspladser i forlængelse af omstruktureringer over Sandhedskommissionen i Sydafrika og til konflikter med håndværkeren, der ikke havde malet ens hus som aftalt. De mange cases og eksempler kombineres løbende med øvelser i at tænke i tredjevejsspørgsmålet: Er du villig til at gå efter en løsning, der er bedre end det, vi hver især er kommet på indtil videre? Først når begge parter har svaret ja til dette, kan man definere succeskriterierne og skabe den 3. vej ved hjælp af kreativitet. Når denne synergi mellem parterne kommer i spil, skabes der nye løsninger, som ingen før havde tænkt på, samt udvikling. Den 3. vej understreger, at det ikke er nemt at vælge denne vej, men viser med al tydelighed gennem mangefacetterede eksempler, hvordan denne tilgang til konfliktløsning og til tilværelsen kan gribe positivt ind i flere aspekter af livet. Stephen R. Covey er kendt for 7 gode vaner – Personlig og professionel effektivitet, der stadig er en bestseller verden rundt. Han er medstifter af konsulentvirksomheden FranklinCovey og har en livslang karriere som internationalt anerkendt ledelses- og familierådgiver.
Specifikationer
Undertitel Sådan løses tilværelsens store problemer
Forfatter Stephen R. Covey
Forlag Gyldendal Business
Indbinding Hæftet
Thema koder Selvudvikling, selvværd og motivation
Varegruppe Psykologi, Psykisk sundhed
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 29. feb. 2012
Sideantal 504
Bredde 135
Højde 221
Dybde 37
Vægt 707
Første udgave 0
Oplagsdato 29. feb. 2012
Oplag 1
Udgave 1
ISBN-13 9788702117288
ISBN-10 8702117288
EAN 9788702117288
Sprog dan
Orignalsprog dan
Omslagsgrafiker Søren Roed Schack
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.