Den danske litterære verssatire 1652-1742

Verssatire går som genre tilbage til oldtidens Rom. Under udfoldelse af aggressivitet, latter og ironi gør det satiriske jeg sig tanker om sin samtids dårligdomme. Inden for denne belærende genre er den litterære verssatire karakteriseret ved at være et - ofte lidt ironisk - forsvar for sig selv.

I dette studie diskuterer Kim Lembek genrens danske repræsentanter 1652-1742 på baggrund af deres klassiske forbilleder, og påviser hvordan forfattere som Hans Lauremberg, Tøger Reenberg, Jørgen Sorterup og Holberg udspringer af og viderefører en gammel tradition, repræsenteret ved Horats, Persius og Boileau. Hans undersøgelse er den første af sin art.

Indholdsfortegnelse:
Indledning.
Horats: Satire 1,4, 1,10 og 2,1
Persius: Satire 1 og Juvenal: Satire 1
Boileau: Satire 7 og 9
Hans Lauremberg: Den fierde Skiæmpte Dict
Vilhelm Helt: Aut insanit, aut Versus facit
Tøger Reenberg: Tre litterære verssatirer
Jørgen Sorterup: Cacoethes Carminificum
Ludvig Holberg: Critique over Peder Pars
Frederik Horn: Somnium Poeticum eller En Poetisk Drøm
Christian Falster: Den Latinske Skriver-Stue
Konklusion
Bibliografi
Noter

Kim Lembek er cand.mag i dansk og islandsk. Han har oversat flere bøger fra islandsk, blandt andet HallgrÝmur Helgasons roman 1001 Reykjavik.