Den Himmelske Elskov paa Jorden

Af: Jens August Schade
198,75 kr
Mangler for tiden på forlagets lager. Leveringstid ukendt.
ISBN
9788793128415
Den himmelske elskov igen-igen  

1

Jens Agust Schade, født 1903 i Skive, død 1978 i København. Efter studentereksamen fra Viborg Katedralskole 1921 på universitetet i København, hvor han læste nationaløkonomi og i øvrigt sås i en kreds af åndsbeslægtede tilhørende Det Ny Studenter Samfund med dadaisten og ekspressionisten Broby-Johansen i spidsen. Også den vordende digter og journalist Harald Landt Momberg og den senere landsretssagfører, kommunisten Carl Madsen var i miljøet.

Der har været knald på, lige her oven på 1. Verdenkrigs afslutning, hvor hele det gamle Europa lå i ruiner, materielt såvel som åndeligt. Havde Nietzsche mod slutningen af 1800-tallet proklameret Guds død, så havde det nok været en død, der først og fremmest havde med borgerskabets trosforhold at gøre, men med masse-døden i skyttegravene på Vestfronten blev guds død noget, der vedkom enhver.

Ismerne væltede frem, den ene efter den anden: dadaisme, ekspressionisme, surrealisme ... Schade var surrealist, mild og sværmerisk fra sin debut 1926 med digtsamlingen Den levende violin og alle årene frem. Hvad enten han skrev lyrik, prosa eller dramatik, for selv om han er mest kendt for sine digte, mestrede han alle genrer.

Herværende Den himmelske Elskov på Jorden fra 1931 er således hans prosadebut og et godt sted at begynde, hvis man ikke allerede er faldet over manden med den umiddelbare adgang til, hvad man bedst karakteriserer som universel kærlighed.  

2

Schade-bøgerne er en ny serie af udgivelser af den bedste litteratur, der er og bliver skrevet på dansk, udgivet i samarbejde mellem forlaget Gladiator og Krabbesholm Højskole.

Udgivelserne er tænkt som en hyldest til boghåndværket med vægt på papirkvalitet og grafisk tilrettelæggelse. Og fordi
Krabbesholm ligger i Skive og Schade kommer fra Skive, er det samtidig en hyldest til denne den lyse digter.

Det er planen, at der skal udkomme fire til fem titler pr. år. En blanding af nyt og gammelt. Og af alle genrer, for den traditionelle roman og det eksperimenterende digt fortjener i lige mål omhu hele vejen fra manuskript til redaktion og trykning og til du som læser står med den i hånden. I oktober kommer Eva Iversens fortællekreds To begravelser og en skilsmisse og Nadia Josefina El Saids digt-bog jeh suiz un alma og i december Hans Otto Jørgensens bastard Revolutionær, en Andy Warhol-komposition.

VELKOMMEN OMBORD
Specifikationer
Forfatter Jens August Schade
Forlag Gladiator
Indbinding Hæftet
Thema koder Livsstilslitteratur
Varegruppe Skønlitteratur
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 18. aug. 2016
Sideantal 144
Bredde 156
Højde 221
Dybde 15
Vægt 322
Første udgave 1931
Oplagsdato 18. aug. 2016
Oplag 1
Udgave 2
ISBN-13 9788793128415
ISBN-10 879312841X
EAN 9788793128415
Sprog dan
Orignalsprog dan
Foreword Author Lars Bukdahl
Omslagsgrafiker Bold-Decisions.biz
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.