Den hundred og et-årige der tænkte at han tænkte for meget

Af: Jonas Jonasson
298,75 kr
Mangler for tiden på forlagets lager. Leveringstid ukendt.
ISBN
9788770070669
Allan Karlsson sidder på Bali og tæller ned til sin hundred og et-års fødselsdag. Han keder sig næsten lige så meget som lige inden, han kravlede ud ad vinduet på plejehjemmet et år tidligere.  

Vennen Julius gør sit bedste for at muntre ham op. Han beslutter, at Allans fødselsdag skal fejres i en luftballon lastet med et par flasker champagne. På dagen flyver Allan, Julius og champagnen af sted over åbent hav, men det går, som det går, de lander midt i Det Indiske Ocean. Nu er alt håb ude. Eller? Allan er nu engang Allan. Der er et skib i det fjerne. Nordkoreansk. 

DEN HUNDRED OG ET-ÅRIGE DER TÆNKTE AT HAN TÆNKTE FOR MEGET tager os med på en rejse gennem verdens galskab. I centrum står atomoprustningen, hanekampen mellem verdens førende ledere, dumhed og bitter strid. Under rejsen møder vi Kim Jong-un, Donald Trump, Vladimir Putin, Angela Merkel og en svensk udenrigsminister, der spekulerer på, om det her virkelig sker. Allan navigerer ved hjælp af sit kæreste eje – en iPad. I den står alt, hvad der er værd at vide, og endnu mere som Allan havde kunnet klare sig uden.    

DEN HUNDRED OG ET-ÅRIGE DER TÆNKTE AT HAN TÆNKTE FOR MEGET er en fritstående fortsættelse af verdenssuccesen DEN HUNDREDÅRIGE DER KRAVLEDE UD AD VINDUET OG FORSVANDT.

"At det er en barok virkelighed, vi lever i, får Jonas Jonasson gengivet frækt og finurligt, så man - i det mindste for en stund - rives ud af sin ignorance-boble. DEN HUNDRED OG ET-ÅRIGE er aktuel historieskrivning, skrevet med den rå enfoldigheds sviende fremkaldervæske." Berlingske, 4 af 6 stjerner

"Snyd ikke dig selv for en morsom - og lærerig - kommentar til verdenssituationen set med Allans øjne." SØNDAG, 5 af 6 stjerner

"Knivskarp underholdning". Femina, 5 af 6 hjerter

"Vi har så godt af at få vendt op og ned på verden og dens uhyrligheder, og Jonas Jonasson gør det forfriskende og med velanbragt satire. Måtte vi få bare lidt af den hundred og et-åriges uforfærdede gåpåmod." Svenskestemmer.dk

"Det er en herlig roman uden anden sammenligning i litteraturen end dens forgænger. Det er unikt, fordi det er folkeligt, ikke finkulturelt, men skabt af en sproglig mester og fyldt med kultur, politik og tanker om kloden til eftertanke." Københavneravisen

"Samfundssatire med indbygget kritik af udviklingen på mange områder og planer samt absurde, morsomme og groteske situationer gør bogen til en fornøjelse at læse, og jeg vil da rigtigt gerne høre om Allan Karlssons tanker og oplevelser, når han engang er blevet endnu ældre." Drustrups bogblog, 5 ud af 5 stjerner

"Rablende skør galgenhumor og skarpe kommentarer til verden af i dag, fortalt af elskelige og enfoldige Allan Karlsson … Jeg håber, Allan Karlsson når at blive 102 år, mindst." Litteratursiden.dk

"Fantastisk bog." Bogrummet.dk, 5 af 5 stjerner
Specifikationer
Undertitel 2. Bind
Forfatter Jonas Jonasson
Forlag Modtryk
Indbinding Indbundet
Thema koder Humoristiske romaner
Varegruppe Skønlitteratur
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 22. nov. 2018
Sideantal 375
Bredde 150
Højde 225
Dybde 38
Vægt 633
Første udgave 2018
Oplagsdato 22. nov. 2018
Oplag 1
Udgave 1
Serie Serien om Allan Karlsson
ISBN-13 9788770070669
ISBN-10 8770070660
EAN 9788770070669
Sprog dan
Orignalsprog swe
Oversætter Anders Johansen
Omslagsgrafiker Eric Thunfors
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.