Den klingende tale

Af: Jette Barnholdt Hansen
300,00 kr
På lager
ISBN
9788763525930
Renæssanceretorikken bruges i Den klingende tale til at belyse hofoperaens univers i 1500-tallet. I bogen ser Jette Barnholdt operaens fødsel i et retorisk lys, hvor de tidlige operaer er et vigtigt vidnesbyrd om retorikken og den blomstrende retoriske tradition i renæssancens og barokkens Italien. Blandt andet vises den nære sammenhæng mellem musik og digtning, og hvordan skuespillernes udførelse blev fremholdt som model for talekunsten.Barnholdt undersøger operaen som en form for fikseret mundtlig fremstilling, og vægten lægges på den gennemkomponerede vokale stil og partiturernes detaljerede notation. Nodebilledet kommer herved til at repræsentere komponistens fortolkning og kan derfor opfattes som en unik kilde til at belyse actio – den retoriske fremførelse. Det er særligt interessant, da denne del af retorikken fyldte meget lidt i periodens skrifter om retorik, fordi fremførelsen var knyttet til en mundtlig tradition. Empirien består af en lang række, primært italienske, traktater fra det 16. og tidlige 17. århundrede. Nogle af kilderne præsenteres for første gang, mens andre tekster, som fx Girolamo Mei, Vincenzo Galilei, Giovanni Bardi, Giulio Caccini og Jacopo Peri, er velkendte.Bogens indfaldsvinkel til musikalsk retorik gør op med tidligere musikvidenskabelige fremstillinger af retorikken, der før byggede på en snæver retorikforståelse, hvor retorik først og fremmest opfattedes som figurlære. Den reducerede retorikforståelse, som altså hidtil har været fremherskende, sætter forfatteren her i relation til retorikkens tab af status i det 18. århundrede – både inden for videnskabens og kunstens rækker.Jette Barnholdt Hansen, cand.mag. i musikvidenskab og retorik fra Københavns Universitet og ph.d. fra Aarhus Universitet 2001. Hun er i dag lektor på Afd. for Retorik på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet.
Specifikationer
Undertitel Studier i de første hofoperaer på baggrund af senrenæssancens retorik
Forfatter Jette Barnholdt Hansen
Forlag Museum Tusculanums Forlag
Indbinding Indbundet
Thema koder Italien, Musikhistorie, Sprog: opslagsværker og generelle værker
Varegruppe Teater, Opera & Ballet
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 8. okt. 2010
Sideantal 350
Bredde 172
Højde 245
Dybde 18
Vægt 580
Første udgave 2010
Oplagsdato 8. okt. 2010
Oplag 1
Udgave 1
ISBN-13 9788763525930
ISBN-10 8763525933
EAN 9788763525930
Sprog dan
Orignalsprog dan
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.