Den lille havfrue

Den lille havfrue kunne ikke glemme den smukke prins og sin sorg over ikke at eje, som han, en udødelig sjæl. Derfor sneg hun sig ud af sin faders slot, og mens alt derinde var sang og lystighed, sad hun bedrøvet i sin lille have. Da hørte hun valdhorn klinge ned igennem vandet, og hun tænkte: "Nu sejler han vist deroppe, ham, som jeg holder mere af end fader og moder. Alt vil jeg vove for at vinde ham og en udødelig sjæl!"