Den originale River Cottage kogebog
Nogle gange er en bog mere end bare en bog. Den kan også være starten på en revolution …
Her er for første gang på dansk The River Cottage Cookbook, i revideret udgave og med glimt fra tv-kokken Hugh Fearnley-Whittingstalls legendariske restaurant i det sydøstlige England.
Da bogen udkom for første gang, blev den modtaget som lidt af en åbenbaring på kogebogsmarkedet. Det skyldtes især bogens blanding af opskrifter og køkkentips, kulinariske debatindlæg og opfordringer til at spise bæredygtigt. The River Cottage Cookbook har modtaget et hav af priser, den er solgt i en halv million eksemplarer på verdensplan og har givet tusindvis af mennesker mulighed for at opleve glæden ved at dyrke egne grøntsager eller holde høns og andre husdyr i baghaven. Bogen har også lært en hel generation at købe fornuftigt ind, lave ordentlig mad - og ikke mindst spise maden med god samvittighed.
Bogen rummer en lang række opskrifter fra Hugh Fearnley-Whittingstalls økologiske restaurant, som efterhånden er gået hen og blevet klassikere: pocheret æg med krydderurter, glaseret skinke, oksehaleragout, kammuslinger med chorizo, lammekølle bagt i høkasse og hyldeblomst-is. I denne opdaterede udgave finder man helt nye ideer, som for eksempel lammelever med nordafrikanske krydderier, sardiner med salsa verde samt en opskrift på, hvordan man laver verdens bedste hjemmelavede pølse.
Programmerne vises på DR2.
Forfatter | Hugh Fearnley-Whittingstall |
---|---|
Forlag | People'sPress |
Indbinding | Indbundet |
Thema koder | Generel madlavning og opskrifter |
Varegruppe | Kogebøger |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 9. nov. 2012 |
Sideantal | 476 |
Bredde | 200 |
Højde | 252 |
Dybde | 48 |
Vægt | 1855 |
Første udgave | 2012 |
Oplagsdato | 9. nov. 2012 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
ISBN-13 | 9788771370362 |
ISBN-10 | 8771370366 |
EAN | 9788771370362 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | eng |
Oversætter | Søren Markers |
Illustreret i farver/sh | Nej |