Den sentimentale patriotisme

Af: Thomas Lyngby
175,00 kr
951
ISBN
9788772896915
Slaget på Reden den 2. april 1801 er ikke kun en central begivenhed i den danske flådes historie. Det afstedkom også en voldsom fædrelandskærlig strømning i den dansk-norsk-slesvig-holstenske helstat. Sommeren og efteråret 1801 rejste skuespilleren Hans Christian Knudsen på den såkaldte Dannebrogsvalfart rundt til 53 byer i kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig. På rejsen opførte han i byernes kirker 61 teatralske mindehøjtideligheder til ære for de faldne og samlede penge ind til de sårede og til de efterladte familier.

I Den sentimentale patriotisme analyserer og beskriver Thomas Lyngby det idémæssige og mentale fundament for denne særlige patriotisme, der udfoldede sig i årtierne omkring Slaget på Reden, og argumenterer for at tidens fædrelandskærlighed kan opfattes som en overgangsform mellem 1700-årenes patriotisme og 1800-årenes nationalisme. Knudsens mindehøjtideligheder blev overværet af et talstærkt og entusiastisk publikum og giver et indblik i massens indstilling til Helstatens ideologi. Den patriotiske forestillingsverden blev sat i scene ved musik, sang, taler og tableaux vivants. Den bestod bl.a. af forestillinger om Slaget på Reden, om heltenes indsats, om en patriotisk dydslære og om et broderligt borgerfællesskab, som det kendes fra den franske revolutions tankegods. Arrangementerne havde en rituel karakter: De levende søgte at udligne det, de skyldte de døde, ved at tildele dem udødeliggørende hæder.
Specifikationer
Undertitel Slaget på Reden og H.C. Knudsens patriotiske handlinger
Forfatter Thomas Lyngby
Forlag Museum Tusculanum
Indbinding Hæftet
Varegruppe Historie & Mytologi
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 2. apr. 2001
Sideantal 160
Bredde 147
Højde 219
Dybde 17
Vægt 359
Første udgave 2001
Oplagsdato 2. apr. 2001
Oplag 1
Udgave 1
ISBN-13 9788772896915
ISBN-10 8772896914
EAN 9788772896915
Sprog dan
Orignalsprog dan
Oversætter Wiebke Johnsen
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.