Den sindrige ridder don Quixote de la Mancha

I Danmark er der tradition for at udgive Den sindrige ridder don Quixote de la Mancha i to bind, men værket består rettelig af tre bind, idet der mellem Cervantes´ bd. I og II kiler sig et bind 1½. Under pseudonymet Avellaneda udgav en anden forfatter i 1614 en fortsættelse på bd. I og udfordrede således Cervantes til en duel på ord. Cervantes tog udfordringen op og udgav året efter sit bd. II.

Hvor Cervantes lader don Quixote drage om på landet og i bjergene, kommer Avellanedas don Quixote til den fornemme by Zaragoza og til hoffets by Madrid. Det giver anledning til mere udspekulerede iscenesættelser, hvor don Quixotes galskab rigtig folder sig ud. Avellanedas store nyskabelse er, at don Quixote ikke kan kende forskel på skuespil og virkelighed. Den og flere andre episoder hygger Cervantes skamløst til sit bd. II, hvor Avellanedas don Álvaro Tarfe dukker op og må sværge på, at den don Quixote, han kender, ikke er den samme som Cervantes´ don Quixote. Cervantes´ bind I og II er i sig selv morsomme og tankevækkende, men sammen med Avellanedas bind halvandet stiger morskaben til guddommelige højder.

Bind 1½ foreligger nu på dansk i Rigmor Kappel Schmidts oversættelse.