Den store katastrofe
I sommeren 1914 blev det meste af Europa kastet ud i en krig så katastrofal, at det tog generationer at komme sig over den. Første Verdenskrig efterlod de overlevende i en tilstand af chok over, at det civiliserede Europa, som hidtil havde været forbillede for resten af verden, havde ladet sig nedsænke i barbari. Efter krigen blev europakortet nytegnet, og nu fulgte en tumultarisk periode med dybe politiske og økonomiske kriser. Kontinentet, som rummede en række nyfødte demokratier, blev i stigende grad klemt mellem revolutionære strømninger under indtryk af den nye Sovjetstat i øst, og spirende fascistiske bevægelser og tendenser i mange andre lande. Den foreløbige kulmination kom med Hitlers magtovertagelse i det store europæiske kerneland Tyskland i 1933.
Den store katastrofe er fulgt op af Helvede tur-retur, der tager fat, hvor den første bog slutter. Den nye militære konflikt, der opstod i 1939 og som resulterede i Anden Verdenskrig, skulle vise sig at blive endnu værre end den første – med massemord på civile og en lang række voldsomme begivenheder, der påvirkede hele det europæiske kontinent. I disse to monumentale værker udfolder den prisbelønnede historiker Ian Kershaw på overbevisende vis denne dybt fascinerende periode i europæisk historie. Han beskriver ikke bare de dramatiske og traumatiske begivenheder, men diskuterer også de vanskelige spørgsmål, som er fulgt i krigenes kølvand, og hvis virkninger stadig mærkes den dag i dag.
| Undertitel | Europa 1914-1933 |
|---|---|
| Forfatter | Ian Kershaw |
| Forlag | Gads Forlag |
| Indbinding | Hardback |
| Thema koder | Europa, Historie |
| Varegruppe | Historie & Mytologi |
| Ekspedition | DBK |
| Udgivelsesdato | 21. mar. 2017 |
| Sideantal | 300 |
| Bredde | 160 |
| Højde | 232 |
| Dybde | 31 |
| Vægt | 600 |
| Første udgave | 2017 |
| Oplagsdato | 2. okt. 2019 |
| Oplag | 3 |
| Udgave | 1 |
| ISBN-13 | 9788712054092 |
| ISBN-10 | 8712054092 |
| EAN | 9788712054092 |
| Sprog | dan |
| Orignalsprog | dan |
| Illustreret i farver/sh | Nej |




