Den sydafrikanske vilde, 'hottentotten' i europæisk idéhistorie

Siden slutningen af 1400-tallet har de sydafrikanske indfødte været de fjerneste indfødte folk mod syd. Først i slutningen af 1700-tallet blev de suppleret med opdagelsen af de australske aboriginals. Denne placering af de sydafrikanske indfødte gjorde dem til genstand for en debat i Europa om, hvor grænsen til dyrene lå i Guds store skaberværk. Europæernes lave placering affødte ufattelige grusomheder mod de indfødte, og denne bog undersøger, hvilke ideer der lå bag og legitimerede udryddelsen af khoikhoi-folket, som i Vesten fik betegnelsen "hottentotter". Selvom der også forekom positive beskrivelser af de indfødte som ædle vilde, blev disse ofte afvist. Først efter Anden Verdenskrig blev khoisanfolk, også kendt som buskmænd, gjort ædle og brugt som model for vor egen tilværelse i stenalderen.