Den tunge lyre

Bogen er en selvstændig fortsættelse af "Lad os blive som solen. Den russiske sølvalder 1890-1917. En litteraturhistorisk fremstilling", som udkom i 2002. "Den tunge lyre" har samme omfang og opbygning; dvs. den består af syv kapitler, forord, efterord, person- og titelregister, en litteraturliste samt en fortegnelse over skønlitterære værker oversat til dansk. Bogen er tæt illustreret med forfatterportrætter m.m.. Billed- og margentekster bringer supplerende oplysninger, anekdotisk stof, citater o.l. Endvidere rummer bogen et antal digte og andre tekster, som forfatteren har oversat fra de russiske originaler specielt til denne fremstilling. Det 20. århundredes russiske emigrantlitteratur er ikke tidligere blevet beskrevet på dansk, og emnet har i det hele taget været forholdsvist upåagtet. Ikke bare af politiske årsager, men fordi det på mange måder er komplekst. Efter kommunismens fald har det imidlertid fået en vældig opblomstring, både i Rusland og Vesten. Dels er det et uomgængeligt kapitel i Ruslands traumatiske (kultur)historie, og dels bidrager det i høj grad til at kaste lys over diasporaens almene og eksistentielle vilkår; dvs. de store spørgsmål om national identitet, kultursammenstød, integration etc. "Den tunge lyre" henvender sig til et dansk publikum uden andre forudsætninger end almindelig nysgerrighed og interesse for litteratur og kultur. Første kapitel beskriver emigrationens "første bølge" i årene umiddelbart efter Oktoberrevolutionen 1917; de ca. 3 millioner hviderusseres flugtveje, dannelsen af de første emigrantkolonier og forudsætningerne for det litterære kredsløb. Andet kapitel beskriver den første bølges "realistiske prosa" i en række forfatterportrætter, bl.a. af Ivan Bunin, den første russiske forfatter, som modtog Nobelprisen i litteratur (1933). Tredje kapitel handler om den første bølges poesi. En af de portrætterede digtere, Vladislav Khodasevitj, udgav i 1923 digtsamlingen "Den tunge lyre", som denne bog har fået sin titel efter. Fjerde kapitel fortæller om tre outsidere i den russiske emigrantlitteratur: Aleksej Remizov,  Marina Tsvetajeva og Vladimir Nabokov. De to sidstnævnte blev siden hen virkelige verdensberømtheder. Femte kapitel  handler om den første bølges organer og store stridsspørgsmål, såvel de interne som de eksterne.