Der må da være en grænse!
175,00 kr
951
ISBN
9788772898735
Naturvidenskab, jura, teologi og sundhed, samfund og humaniora i én og samme bog ser man ikke hver dag. Det er imidlertid, hvad man gør i antologien Der må da være en grænse! Om holdninger til ny teknologi.
Bogen indledes med en diskussion af den moralske vurdering af ny teknologi, heriblandt en filosofisk diskussion om hvorvidt moralens opgave i forhold til ny teknologi er at ´trække en grænse´. Den moderne (bio)teknologiskepsis analyseres og ses mere som politisk end religiøst begrundet, og i forlængelse heraf diskuterer en artikel de vilkår, en bioetisk diskussion er underlagt i et pluralistisk samfund.
Den moralske diskussion følges op af en mere retsligt baseret synsvinkel på problemet, der fokuserer på den lovmæssige regulering af en lang række moralske diskussioner om bioteknologi, og endvidere ses på de mange problemstillinger der er knyttet til brugen af gentests.
Fra det bioteknologiske ledes diskussionen over på informationsteknologiens område, hvor man kan læse en analyse af, hvilken betydning informations- og kommunikationsteknologien vil få for den fremtidige demokratiske udvikling.
Bogens to sidste bidrag forholder sig til det skrækscenarium, som ofte inddrages i forbindelse med holdninger til den nye teknologi: Kan menneskeheden ende med at blive erstattet af maskiner? Fritz Langs film Metropolis fra 1926 analyseres, og det påvises, at teknologiens onde ikke er teknologien selv, men snarere det præmoderne og prævidenskabelige, som teknologien skal renses for, før den bliver acceptabel.
Tekstsamlingen har en både faglig og debatagtig karakter og henvender sig til den alment interesserede læser.
Bogen indledes med en diskussion af den moralske vurdering af ny teknologi, heriblandt en filosofisk diskussion om hvorvidt moralens opgave i forhold til ny teknologi er at ´trække en grænse´. Den moderne (bio)teknologiskepsis analyseres og ses mere som politisk end religiøst begrundet, og i forlængelse heraf diskuterer en artikel de vilkår, en bioetisk diskussion er underlagt i et pluralistisk samfund.
Den moralske diskussion følges op af en mere retsligt baseret synsvinkel på problemet, der fokuserer på den lovmæssige regulering af en lang række moralske diskussioner om bioteknologi, og endvidere ses på de mange problemstillinger der er knyttet til brugen af gentests.
Fra det bioteknologiske ledes diskussionen over på informationsteknologiens område, hvor man kan læse en analyse af, hvilken betydning informations- og kommunikationsteknologien vil få for den fremtidige demokratiske udvikling.
Bogens to sidste bidrag forholder sig til det skrækscenarium, som ofte inddrages i forbindelse med holdninger til den nye teknologi: Kan menneskeheden ende med at blive erstattet af maskiner? Fritz Langs film Metropolis fra 1926 analyseres, og det påvises, at teknologiens onde ikke er teknologien selv, men snarere det præmoderne og prævidenskabelige, som teknologien skal renses for, før den bliver acceptabel.
Tekstsamlingen har en både faglig og debatagtig karakter og henvender sig til den alment interesserede læser.
Undertitel | Om holdninger til ny teknologi |
---|---|
Forlag | Museum Tusculanum |
Indbinding | Hæftet |
Varegruppe | Politik, Debat |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 29. sep. 2003 |
Sideantal | 245 |
Bredde | 152 |
Højde | 210 |
Dybde | 18 |
Vægt | 427 |
Første udgave | 2003 |
Oplagsdato | 29. sep. 2003 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
ISBN-13 | 9788772898735 |
ISBN-10 | 8772898739 |
EAN | 9788772898735 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Illustreret i farver/sh | Nej |