Der må være grænser for EU's statsdannelse

Der må være en grænse for, hvad EU skal bestemme

Forslaget til en egentlig EU-forfatning - en Grundlov for Unionen skal til folkeafstemning i Danmark i 2004.

Der er tale om et omfattende, ordrigt og ikke særlig let tilgængeligt dokument, så det er ikke for tidligt at interessere sig for, hvad teksten dækker over.

Formuleringen er så bred, at det kan være svært at se en grænse for, hvilke nye områder der vil kunne trækkes ind under EU's beslutningsparaply.

Alligevel har hverken regeringen, der varmt anbefaler et dansk ja til Unionsforfatningen, eller de øvrige politikere på Christiansborg fundet det hensigtsmæssigt - grundigt og åbent - at belyse fordele og ulemper ved en europæisk forbundsstat som den foreslåede.

Der kan imidlertid næppe være tvivl om, at en vedtagelse af forfatningsforslaget er ensbetydende med et farvel til vitale dele af det danske folkestyre - et indgreb i Grundloven og dermed i rammerne for vores demokrati.

Formålet med bogen er at yde et bidrag til belysning af sider af forfatningsforslaget. Forfatterne mener, der må være en grænse for afgivelsen af dansk suverænitet og at EU-samarbejdet skal foregå ved aftaler mellem selvstændige nationalstater, og ikke dikteret af en overstatslig union.

Bogen er blevet til på initiativ af Nationernes Europa med bidrag fra: Mette Koefoed Bjørnsen, Christian Harlang, Henning Gottlieb, Gunnar Thorlund Jepsen, Jesper Jespersen, Henrik Kureer, Søren Riishøj, Sven Skovmand og med tegninger af Roald Als.