Det armenske folkedrab

En af det 20. århundredes største forbrydelser fandt sted i Osmannerriget – det nuværende Tyrkiet – da landets armenske befolkning på få år blev udraderet under Første Verdenskrig. Op mod halvanden million mennesker blev slået ihjel i massakrer, dødsmarcher og koncentrationslejre, mens hundredtusindvis af kvinder og børn blev fordrevet eller endte som slaver.

Folkedrabet på de kristne armeniere fandt sted i Osmannerrigets sidste år, mens nationalismen spredte sig under mottoet ”Tyrkiet for tyrkerne”. Det armenske spørgsmål, som mindretallets skæbne lakonisk blev kaldt af verdenssamfundet, havde særlig bevågenhed i Danmark og resten af Skandinavien blandt intellektuelle, græsrodsorganisationer og i den almindelige befolkning – ikke mindst på grund af skandinaviske missionærer og hjælpearbejdere i Osmannerriget, der på helt tæt hold bevidnede folkedrabet.

De uhyrlige begivenheder er stadig et stort sår for det armenske folk og anledning til hadefuld debat i og uden for Tyrkiet. Indlevende, indsigtsfuldt og gennem et væld af danske og internationale kilder fremstiller historiker Matthias Bjørnlund for første gang på dansk det samlede forløb fra "det Armenske spørgsmåls" opståen i 1900-tallet til armenierudryddelsen og det politiske og humanitære efterspil.