Det beskidte spil
Eddy Lopéz og Søren Lyngbjørn er de vestlige søfolk, som har siddet længst tid hos somaliske pirater. 838 dage ventede de på at komme hjem, mens et kynisk spil om prisen for deres løsladelse foregik i kulisserne. DET BESKIDTE SPIL er en journalistisk fortælling, som går tæt på piratindustrien, hvor ikke blot pirater, men også medier, sikkerhedsfirmaer og rådgivere af mere eller mindre tvivlsom karakter tjener milliarder. Bogen er baseret på omfattende dokumentation og interviews med sagens nøglefigurer og blotlægger et beskæmmende moralsk svigt, der fik store menneskelige omkostninger for de involverede. Kaptajn Eddy Lopéz fortæller i denne bog for første gang om kidnapningen og om den forfærdelige tid som gidsel i Somalia.
Eva Damsgård er erhvervsjournalist på Ritzaus Bureau og har ud over nationaløkonomi dækket blandt andet rederibranchen. Hun har fulgt pirateriets udvikling og dækket samtlige kapringer af danske og danskdrevne skibe og er derfor en af de danske journalister, der har den største viden om det somaliske pirateris udvikling og konsekvenser for søfolk, rederier og skibe.
Undertitel | Beretningen om hvorfor der gik 838 dage før Eddy og Søren kom hjem |
---|---|
Forfatter | Eva Damsgaard |
Forlag | Lindhardt og Ringhof |
Indbinding | Indbundet |
Thema koder | Strafferet: proces og forbrydelser |
Varegruppe | Samfund, div. |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 13. sep. 2013 |
Sideantal | 236 |
Bredde | 154 |
Højde | 227 |
Dybde | 19 |
Vægt | 439 |
Første udgave | 0 |
Oplagsdato | 13. sep. 2013 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
ISBN-13 | 9788711409299 |
ISBN-10 | 8711409290 |
EAN | 9788711409299 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Illustreret i farver/sh | Nej |