Det elendige mirakel

Af: Henri Michaux
240,00 kr
På lager
ISBN
9788793694583

Det elendige mirakel fra 1956 markerer starten på en ny periode i belgieren Henri Michaux’ forfatterskab. Indtil da har han været kendt for at sidestille en grotesk, brutal humor med en tendentielt hovedbrydende brug af eksistentielle og arkaiske motiver og fabulerende raseringer i moderne versioner af randlitterære former såsom prosadigte, fabler, aforismer og parabler. Således kunne denne bogs beskrivelser af hans ruserfaringer, hans livtag med den hallucinogenfremkaldte ”anden tilstand”, synes at udgøre et sært afbræk: Er det forfatteren unplugged nu?! For pludselig skal der jo kommunikeres direkte, ikke flere omskrivninger, ingen figurative gevandter, positurer, eller både suggererede og underforståede afstande mellem forfatter og fortæller. Det er ikke så lidt, faktisk, eftersom Michaux i øvrigt gjorde nærmest en dyd ud af at afstå fra medieringer af sit kunstneriske virke, fra interviews, portrætter, fotos, sågar fra litterære priser (nej tak!). Med andre ord negerede han alle de former for synliggørelse og online parathed, der i vores samtid helt naturligt, som et krav, som en eksistensberettigelse, synes at følge med et forfatterskab i en grad, så vi er vant til, at selv de erklærede ”døde” forfattere beredvilligt indgår i den offentlige meningsøkonomi og forklarer sig selv og giver deres om aldrig så ironiske besyv med. Mere end det principfaste i sig selv (som også kan være genstand for en rask negation) synes Michaux som menneske at have været overbevist om det velgørende i nejet: nejets frisættende kraft, det kategoriale, kategoriske, stædige, asketiske, vrængende, sippede, besværgende, mystiske, uudgrundelige, affirmerende … nej. Derved bliver Michaux’ fem værker skrevet ud fra og om hans ruserfaringer, ud over to tidlige rejsebøger, det nærmeste vi kommer egentlig essayistik fra hans hånd: åben indsigt i, hvad han føler, mener, tænker. Og dog, så ligetil er det nu ikke helt.

Specifikationer
Undertitel meskalinet
Forfatter Henri Michaux
Forlag Antipyrine
Indbinding Indbundet
Thema koder Litteraturhistorie og litteraturkritik, Litteraturstudier: generelt, Litteraturteori, Oversat skønlitteratur, Poesi, Skønlitteratur: generelt
Varegruppe Skønlitteratur, div.
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 20. jan. 2020
Sideantal 208
Bredde 152
Højde 252
Dybde 24
Vægt 511
Første udgave 2020
Oplagsdato 20. jan. 2020
Oplag 1
Udgave 1
ISBN-10 8793694583
EAN 9788793694583
Sprog dan
Orignalsprog dan
Oversætter Kenn Mouritzen
Foreword Author Kenn Mouritzen
Artist Henri Michaux
Omslagsgrafiker Mathias Kokholm
Omslagsillustrator Henri Michaux
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.