Det Helende Menneske

Af: Mette Maja Mouritsen
180,00 kr
På lager
ISBN
9788799951451
I bogen ” Det Helende Menneske” sammenholder forfatteren sin lægefaglige viden med en holistisk forståelse af krop, sind og bevidsthed.  Bogen giver nye perspektiver på lidelser som kræft, diabetes og allergi. Mette Maja skriver: ”Ethvert menneske er unikt og foranderligt og heler lidt hver dag i mødet med livet.” En inspirerende bog der bringer håb til mennesker, som oplever sig fastlåst i deres lidelser.    

Uddrag fra bogen: Mennesket i sin helhed er krop, sind og bevidsthed. En helhed som er utrolig kompleks, og som på ingen måde er afgrænset fra omgivelserne, selvom det kan synes sådan, når man ser et menneske i sit fulde omfang. Vi påvirkes konstant af forskellige vibrationer, eksempelvis af lys, tryk og lydbølger men også af hinandens ord og følelser og vores egne tanker. Alt vibrerer også vores noget tungere fysiske krop. Vi er en vibrerende energikrop helt ud i den enkelte celle og i hvert eneste atom, og vi er mere eller mindre forbundne gennem vores vibrationer.  
For de fleste er det en stor lettelse at begynde at forstå, hvordan krop, sind og bevidsthed hænger sammen. Det giver en god forståelse for kroppens symptomer, også for de symptomer som ikke kan visualiseres og afgrænses, fordi de endnu ikke er blevet fysisk synlige og målbare, og måske bliver de det aldrig. 
De fleste kropslige symptomer har en tilhørende reaktion i hjernen. Mennesket er blot ikke i stand til at visualisere, måle og mærke alle energetiske vibrationer, så derfor opfanger vi ikke altid sammenhængen mellem krop sind og bevidsthed, men vi kan erfare det sidenhen. Eksempelvis er der ved et benbrud også en psykisk reaktion på hændelsen, som er med til at vedligeholde smerte oplevelsen. Tænk på trafikofret der først mærker smerter i kroppen dagene efter ulykken, idet personen er mere eller mindre chokeret i selve ulykkesøjeblikket, hvor opmærksomheden er rettet mod overlevelse. Overlevelsesreaktionen sker prompte og er sjældent forbundet med smerter, det er en refleksbetinget straks reaktion, som får kroppen til at reagere. Bevidstheden om det hændte er passeret forbi intellektets bevågenhed, da en sådan straks reaktion ikke efterlader tid til refleksion. Derfor er der sjældent en klar mental bevidsthed om ulykken og skadens omfang, og derfor opleves smerten ofte senere end i selve ulykkesøjeblikket. Intellektet, den tænkende hjerne, er i billedlig forstand blevet adskilt fra den nederste del af kroppen, som til gengæld har en klar erindring om det hændte, så når overlevelsesreaktionen har fortaget sig, begynder de kropslige smerter at trænge igennem til den mentale bevidsthed. Smerteoplevelsen forstærkes af tanker og følelser om det hændte og ved oplevelsen af funktionstab. Vi kan være mere eller mindre bevidste om det psykiske aspekt. Desværre tilsidesættes det ofte i forhold til det fysiske, og som følge af vores egne vurderinger af hvad der er ”rigtigt og forkert” at føle og mærke. Det er nogle vurderinger, som er stærkt farvet af vores sociale- og kulturelle normer.   
Forfatteren, Mette Maja Mouritsen har været læge i 30 år, er speciallæge i almen medicin, psykoterapeut, akupunktør og mindfulness instruktør. I 2010 oplevede hun et bevidsthedsskifte, som ændrede hendes liv og måde at være læge på. Forfatterens hjemmeside er www.mettemouritsen.com.   Bogens ISBN: 9788799951451
Specifikationer
Undertitel en forunderlig proces
Forfatter Mette Maja Mouritsen
Forlag Mindful Medicine
Indbinding Hæftet
Thema koder Sind, krop, sjæl
Varegruppe Krop og sind, div.
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 15. nov. 2019
Sideantal 177
Bredde 130
Højde 203
Dybde 13
Vægt 221
Første udgave 2019
Oplagsdato 15. nov. 2019
Oplag 1
Udgave 1
ISBN-10 8799951452
EAN 9788799951451
Sprog dan
Orignalsprog dan
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.